11. maj 2021
Venstre har stillet forslag om, at Region Hovedstaden genovertager den fulde drift af bus 380R, skriver Anne Ehrenreich. Arkivfoto: Mads Hussing
Venstre har stillet forslag om, at Region Hovedstaden genovertager den fulde drift af bus 380R, skriver Anne Ehrenreich. Arkivfoto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Regionen skal overtage den fulde drift af bus 380R

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Regionen skal overtage den fulde drift af bus 380R
Hillerød - 28. april 2021 kl. 16:59
Af Anne Ehrenreich, medlem af Regionsrådet for Hovedstaden for Venstre

Grundet besparelser på den kollektive transport i Hovedstaden besluttede regionsrådet i 2020 at indskrænke sin betaling til driften af bus 380R til halvtimesdrift i myldretiden fra 2021. Da Hillerød og Gribskov kommuner vurderer, at bussen har stor betydning for borgerne i området, besluttede kommunerne at overtage driften uden for myldretiden.

arrow Læs også: Partier vil kæmpe for buslinje 380R

Venstre har stillet forslag om, at Region Hovedstaden genovertager den fulde drift af bus 380R, som har en klar og stor regional betydning, da den krydser to store kommuner i regionens nordlige område. Ligesom regionen har besluttet at fastholde støtten til tvillingeruten 390R, som betjener strækningen mellem Helsinge og Helsingør.

Bus 380R dækker det geografisk store landlige opland mellem Hillerød og Gribskov Kommuner og er særlig væsentlig for børn og unge som transportmiddel til uddannelsesinstitutioner i Hillerød, som ikke findes i Gribskov Kommune. Bussen bruges endvidere af unge fra begge kommuner til gymnasierne både i Hillerød og Gribskov Kommune.

Hvis vi vil fremme, at unge, benytter kollektiv trafik frem for bil, så er det helt nødvendigt med tilgængelige busser. Der er ingen andre busser på strækningen end 380R.

Fra Venstres side finder vi, at bussen har så vigtige regionale funktioner, særligt i forhold til uddannelsesinstitutionerne, at regionen bør genovertage finansieringen af halvtimesdriften på ruten - og ikke kun i myldretiden.

Venstre håber, at de partier, som støttede, at regionen skulle opretholde støtten til bus 390R også vil prioritere, at regionen genovertager det fulde ansvar for bus 380R.

arrow Region vedtog spareplan for bus og tog - med elastik
22. maj 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 12:43
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?