6. marts 2021
Enhedslisten vil arbejde for at anlægge flere cykelstier i Hillerød Kommune, skriver Tue Tortzen. Arkivfoto
Enhedslisten vil arbejde for at anlægge flere cykelstier i Hillerød Kommune, skriver Tue Tortzen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Op på cyklen igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Op på cyklen igen
Hillerød - 18. februar 2021 kl. 17:43
Af Tue Tortzen, byrådsmedlem, Enhedslisten

Regeringen, Radikale, SF og Enhedslisten blev enige om en pulje til cykelstier langs statsvejene på 320 millioner. Heraf fik Region Hovedstaden 12 millioner til en sti langs Overdrevsvejen. Ikke meget, men for os i Hillerød betyder det, at der bliver gode cykelforbindelser mellem Hillerød Øst og Hillerød Syd til stor gavn for dem, som skal til den nye station, industrierne i syd eller boligområder og kontorer i øst.

arrow Læs også: DEBAT: Glædeligt med cykelsti langs Overdrevsvejen

Der er også en anden pulje til kommunale cykelstiprojekter på 150 millioner, som vi bør søge.

Når der kun er afsat en million i 2021, er vi nødt til at finde flere penge, hvis der skal ske noget.

Milnersvej og Brødeskovvej har været nævnt, men jeg vil også gøre opmærksom på, at den "to minus 1"-løsning, der arbejdes med på strækningen fra Nejede til Tulstrup, ikke er god nok.

Det er uforsvarligt, at skolebørn og andre skal dele vej med de store lastbiler, som kører til og fra grusgraven.

Der skal laves en rigtig cykelsti helt fra Lykkesholm over Nejede til Tulstrup. Så er der jo sti mellem Tulstrup og Alsønderup, den skal føres videre til Bendstrup, så beboerne der kan komme sikkert til skole og daginstitution i Alsønderup.

Som tidligere nævnt kan budgetforligspartierne i byrådet (Ø-F-A-R) vælge at bruge af de penge, som kommer ind ved jordsalg, til flere cykelstier. Sammen med tilskud fra Statspuljen kan vi sætte tempoet op, så der anlægges flere cykelstier ligesom i de foregående byrådsperioder, hvor vi brugte 10-12 millioner om året.

Det vil Enhedslisten arbejde for.

arrow Millioner til cykelsti på Overdrevsvejen
16. februar 2021 kl. 17:27 Opdateret: kl. 15:06
arrow Staten giver 520 millioner til nye cykelstier
06. december 2020 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:40
arrow Hammersholt kan få sti til ny station
07. november 2020 kl. 05:24 Opdateret: kl. 15:42
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?