17. maj 2021
"Hvis en opgave ikke kan løses inden for den normale arbejdstid, er det på grund af dårlig planlægning ? eller ønsket om endnu større profit," skriver Tue Tortzen fra Enhedslisten. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
"Hvis en opgave ikke kan løses inden for den normale arbejdstid, er det på grund af dårlig planlægning ? eller ønsket om endnu større profit," skriver Tue Tortzen fra Enhedslisten. Arkivfoto: Mette Dolmer Thygesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nye regler om byggestøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nye regler om byggestøj
Hillerød - 17. april 2021 kl. 16:33
Af Tue Tortzen, bygningsarbejder og byrådsmedlem for Enhedslisten

Miljø- og klimaudvalget har besluttet, at der fremover ikke må støjes fra byggepladser om lørdagen, og kortet en time af den daglige arbejdstid, så støj skal ophøre klokken 17 i stedet for kl. 18 på hverdage.

arrow Læs også: Byggefirma om støjregel: - Det er helt absurd

Der er jo bygge-boom i Hillerød, og udvalget er enige om, at der også skal tages hensyn til naboerne.

De fleste kommer jo hjem fra arbejde og spiser aftensmad inden 18, og med udsigten til flere års fortsat byggeri er det rimeligt, at folk kan få fred fra kl. 17 og om lørdagen.

Vi burde have ændret tiderne noget før.

Svend Petersen, direktør i HHM Byg, er meget utilfreds (artikel i Hillerød Posten 14. april, red.). Han kalder det dårlig erhvervspolitik, at der ikke må støjes sen eftermiddag og lørdag.

Hillerød er en god kommune for erhvervslivet - ellers blev der jo ikke bygget på livet løs. Men det er slet ikke meningen, at folk skal arbejde fra 6 om morgenen til 6 om aftenen. Overenskomsterne fastsætter 7,5 timers arbejdsdag på ugens første fem dage. Det har fagforeningerne opnået lidt efter lidt fra dengang for 100 år siden, hvor arbejdstiden var 60 timer om ugen. Det er sket for, at arbejderne ikke skal nedslides, og det har været muligt, fordi maskiner og teknik har gjort byggeriet mange gange mere effektivt. Det går hurtigere end nogensinde før, så hvis en opgave ikke kan løses inden for den normale arbejdstid, er det på grund af dårlig planlægning - eller ønsket om endnu større profit.

Selvfølgelig kan der være opgaver, som kræver dispensation - store støbninger som skal ske fortløbende eller opgaver, som generer trafikken, og derfor skal udføres om natten eller om søndagen. Dem vil vi stadig give. Men almindeligt byggearbejde skal udføres i den almindelige arbejdstid, det er de fleste bedst tjent med.

arrow Politikere afviser mere støj fra byggerier om lørdagen
17. april 2021 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:42
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?