
Nu er det ikke første gang, at en investor eller byggematador beder om en dispensation fra enten lokalplan eller en kommuneplan. J. Jensen ønsker nu en dispensation, så der kan bygges store detailhandelsbutikker på grunden bag Bauhaus. Goldschmidt (som bygger Frederiksbro, red.) har i samme åndedrag, som de første højhuse er ved blive en realitet, bedt om en dispensation fra den gældende lokalplan, så de resterende højhuse kan bygges højre.
Et eller andet sted finder jeg det dybt respektløs, at man konstant forlanger at få dispensationer fra planer, som har gennemgået en demokratisk proces med borgermøder og høringer, hvor borgere, politikerne og forvaltningen bruger tid og gode kræfter på at udarbejde planer, som burde være det sidste punktum.
Man sætter ikke alene forvaltningen og politikkerne under pres, men man tager udgangspunkt i egne behov, og her tydeligt behovet for større indtjening, - et nej fra kommunen kunne jo få konsekvenser. Vi har set, at der i vores kommune er givet et utal af dispensationer, og i mange tilfælde har disse medført protester, og når borgere oplever, at man bliver hørt og så alligevel ikke, er dette undergravende for demokratiet og ikke mindst den demokratiske proces.
Efterhånden er det ikke kun i SF, at vi er bekymret for byens udvikling, men også andre partier begynder at sætte spørgsmålstegn ved udviklingen og yderligere vækst.
Store internationale detailkæder vil på sigt betyde butiksdøden i vores by, og hvem med hånden på hjertet ønsker at se gågaden med tomme ruder. Udvikling kan også blive til afvikling - derfor ro på.
Så lidt respekt for byen, borgerne og de beslutninger, der er truffet i en demokratisk proces - tak.
Jeg finder det dybt respektløs, at man konstant forlanger at få dispensationer fra planer, som har gennemgået en demokratisk proces med borgermøder og høringer
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her