
"Goddag, jeg vil gerne hæve 375 kroner".
Disse ord er blevet henvendt utallige gange i banken til kassseren - for de fleste den vigtigste person i banken!
Som børn afleverede vi stolte sparebøssens indhold til kassseren. Så blev pengene sat på bogen til senere brug. Bankbogen - vort kæreste eje!
Så fik vi job og bankkonto. Nu kom vi ugentlig for at hæve kontanter til vort daglige forbrug.
Ofte kendte kunde og kasserer hinanden, så der blev vekslet venlige ord.
Det var en vigtig del af vort liv - sikkert også af kassererens liv.
Dette er længe siden.
Vi havde checkhæfte, plastikkort, stadig mulighed for at hæve kontanter i kassen og bibeholde kontakten til bankens menneskelige ansigt. Kontanter kunne også være mønter, f.eks. en rulle med ti-kroner og andre mønter - til gaver og småkøb mm..
Nu i 2021:
Diverse IT-løsninger fylder nu vort liv med banken, og kassen bliver nedlagt lige for tiden.
Er det overhovedet et problem?? JA!
Det betyder hårde vilkår for kunder i udsatte grupper - og blandt andre også. Husk: Vi er alle kunder! Nogle må hæve mindre beløb i kassen af flere grunde, andre vil gerne hæve - også mønter - til gaver og småkøb mm.
Kan hæveautomaten give mønter?
Mønter blev førhen brugt til f. eks. at træne regning. Sparebøssens indhold kunne bruges til at lægge sammen og trække fra mv.. På et fritidshjem har jeg hørt, at et æble koster f.eks. 50 ører. Der er mulighed for sjov træning i regning og kendskab til vore mønter.
Vi har købt IT-ordningerne. It er jo smart! Dog ikke ufejlbarligt - selvfølgelig!
Samfundssind trives bedst med menneskelig kontakt. Den kontakt der var og er mellem kunde og kasserer blandt andet.
Nu: Mange, mange tak til ALLE JER KASSERER! For fin behandling i mange år! Altid venlige og i godt humør!
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her