22. juni 2021
Enhedslisten ønsker en undersøgelse af den "reelle normering" i Hillerøds dagtilbud, men det afviste byrådet. Arkivfoto: Adobe Stock
Enhedslisten ønsker en undersøgelse af den "reelle normering" i Hillerøds dagtilbud, men det afviste byrådet. Arkivfoto: Adobe Stock
Foto: Diana_Drubig/drubig-photo - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Hvad er normeringen reelt i børnehaverne og vuggestuerne i Hillerød?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Hvad er normeringen reelt i børnehaverne og vuggestuerne i Hillerød?
Hillerød - 01. juni 2021 kl. 16:22
Af Hildur Johnson, Enhedslisten Hillerød, Gl. Holmegårdsvej 83, 3400 Hillerød

I Enhedslisten Hillerød er vi glade for at mærke, hvordan interessen for bedre normeringer og god faglighed præger byrådet generelt.

arrow Læs også: DEBAT: Godt børneliv er ordentlige normeringer

Ved byrådsmødet 26. maj foreslog Enhedslisten derfor, at man igangsætter en undersøgelse af de "reelle normeringer" i Hillerød Kommunes daginstitutioner, sådan at vi kan få et retvisende billede af, hvilken hverdag børn og pædagoger rent faktisk oplever.

Men her stod Enhedslisten helt alene.

Christina Høi Skovdal (byrådsmedlem for S, red.) mente ikke, at der var brug for debat på området, men blot handling. Måske hun refererer til de beslutninger, der blev taget ved sidste budgetforhandlinger, på baggrund af misvisende tal?

De tal kom fra Danmarks Statistik og medregner eksempelvis ledere, personale på ferie og køkkenpersonale som en del af normeringen og er derfor ikke retvisende for det, børnene oplever i deres hverdag.

Rikke Machholm (byrådsmedlem for SF, red.) mente, at vi nok alle i forvejen vidste, hvordan det ser ud i daginstitutionerne.

Her er jeg helt uenig og henviser til en omsætter-tabel fra Fredensborg, der bruges til at udregne de reelle normeringer. Den viste, at tallene fra Danmarks Statistik skal ganges med 1,6 for at nå frem til de normeringer, børnene rent faktisk oplever.

I Hillerød ville man med tallene fra 2019 nå frem til, at der er 4,8 vuggestuebarn per voksen og 9,6 børnehavebarn per voksen. Det er en kæmpe forskel fra de tal, som byrådet forhold sig til sidste år, da de konkluderede, at de havde handlet nok.

Der var, på byrådsmødet 26. maj, en generel frygt for at bruge for mange ressourcer på at udføre undersøgelsen i Hillerød. Det, mener jeg, er helt uforståeligt og så i øvrigt allerede er foretaget af mange forældre landet over. Flere beretter, at det, med deres arbejdskraft til udregning, kun har taget 15 minutter af en leders tid. Det er ikke meget at betale for sandheden, kunne man mene?

Måske er resten af byrådet ikke interessede i at kende til den reelle sandhed om forholdene i daginstitutionerne i Hillerød kommune, men Enhedslisten Hillerød er ikke færdige med at undersøge normeringerne. Det fordi vi bør have en saglig og velinformeret debat om et område, der er så vigtigt: Hillerøds børn.

arrow Enhedslisten har valgt spidskandidat i Hillerød
12. februar 2021 kl. 14:47 Opdateret: kl. 14:44
arrow Nu stiger priserne: Flere voksne i dagtilbud koster
08. februar 2021 kl. 13:55 Opdateret: kl. 10:55
arrow HFO blev dyrere: Nu er personalet i fare
11. september 2020 kl. 05:56 Opdateret: kl. 16:12
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?