
Det var en god oplevelse at gå en tur med repræsentanter fra lokalområdet ved Hammersholt og Ny Hammersholt før påskeferien. Ingen tvivl om, at der udtrykkes relevante bekymringer i forhold til trafikmængde og udbygning i det åbne land mellem de to bysamfund. Samtidig har Frederiksborggruppen i forhold til mange andre udviklere allerede lagt et stort arbejde i at præsentere en spændende vision med nye og bæredygtige boligmodeller.
Det er tydeligt, at de to parter ikke ser ens på muligheder og trusler. Det er vores holdning, at udvikleren bør have eller give sig selv en chance for at få en konstruktiv dialog med de borgere, der bor i området. Hvis konklusionen er, at visionen er spændende, men borgerinvolveringen viser, at der fortsat er stor modstand, så er det svært at se, at vi kan komme videre og bringe det ind i kommuneplanen.
Derfor vil vi opfordre Frederiksborggruppen til selv at tage initiativ til et borgermøde inden sommerferien. Enten online, eller hvis coronasituationen muliggør det som et rigtigt fysisk møde, måske i Hammersholt Forsamlingshus.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her