25. oktober 2021
"Det, der gør forskellen på gode og mindre gode plejehjem, er ledelse og kultur," skriver René Hamberg fra Venstre. Arkivfoto: Adobe Stock
"Det, der gør forskellen på gode og mindre gode plejehjem, er ledelse og kultur," skriver René Hamberg fra Venstre. Arkivfoto: Adobe Stock
Foto: Akhararat _Wathanasing/toa555 - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Friplejehjem i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Friplejehjem i Hillerød
Hillerød - 13. oktober 2021 kl. 18:31
Af René Hamberg, kandidat for Venstre til byrådsvalget, Margrethevej 9, Hillerød

Vi har alle en pårørende eller bekendt, der har været på plejehjem. Nogle af os ender der såmænd selv. I hvert fald 15 % af os, der bliver over 80 år gamle. Derfor virker det besynderligt, at det er så svært at få gennemført ændringer i de kommunale plejehjem. Vi accepterer, at vores ældre og gamle sidder ensomme og sygner hen i løbet af 1-2 år, hvorefter de dør.

arrow Læs også: DEBAT: Friplejehjem er ikke løsningen

Tænk bare på udsendelsen "Plejehjemmene bag facaden". Tænk på den ældre mand, der måtte plage om hjælp fra personalet i ni timer for at få rene bukser på. Det er både respektløst og umenneskeligt.

Sammenlign så med Dagmarsminde. Der er omsorg og tid nok. Man tror på, at medicin kan erstattes af medmenneskelighed. Altså omsorg som behandling.

Det tyder på, at det, der gør forskellen på gode og mindre gode plejehjem, er ledelse og kultur. Dertil kommer at små og overskuelige grupper af plejepersonale bidrager til en bedre omsorgskultur med motiverede og engagerede medarbejdere. Der skal altså ikke flere ressourcer eller større fysiske forhold til.

Alt dette har været diskuteret i årevis uden væsentlige fremskridt. Det kommunale system evner åbenbart ikke at foretage en gennemgribende forandring af vores ældrepleje. Forandringen skal indeholde overskuelighed med teams af medarbejdere, der tager sig af de samme ældre, således at samværet bliver præget af personligt engagement af engageret medleven.

Der er hårdt brug for private plejehjem i Hillerød, hvor man kan innovere, udvikle og skabe de rette værdige forhold for vores ældre i deres sidste leveår. Friplejehjem med frihed til at organisere og lede forholdene, vil helt sikkert betyde, at både ældre og personale vil strømme til. Sammen vil de skabe nye standarder for, hvordan "det gode liv" kan leves, selv om man har behov for pleje i de sidste leveår.

arrow DEBAT: Ældre skal selv bestemme over deres eget liv - ikke politikere
12. oktober 2021 kl. 16:36 Opdateret: kl. 15:37
arrow DEBAT: Tænk sig, hvis vi havde et Dagmarsminde i Hillerød
30. september 2021 kl. 12:53 Opdateret: kl. 12:53
arrow DEBAT: Vi skal have privatiserede plejehjem i Hillerød
27. september 2021 kl. 16:47 Opdateret: kl. 12:01
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?