6. maj 2021
#1736765
Foto: Jeppe Helkov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Forurening af Arresø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Forurening af Arresø
Hillerød - 13. april 2021 kl. 09:59
Af Tue Tortzen, Byrådsmedlem Enhedslisten (Ø)

Hillerød: Det er for så vidt sympatisk, at Morten Messerschmidt nu kræver handling mod forureningen af Arresø.

arrow Læs også: DEBAT: Hillerød øger forureningen af Arresø

Men det er da dobbeltmoral så det vil noget, når man tænker på, at Dansk Folkeparti - desværre sammen med alle andre end Enhedslisten - var med til at stoppe den plan for separatkloakering, som Hillerød kommune havde udarbejdet i 2014.

Så længe store mængder af blandet regn- og spildevand løber udenom rensningsanlægget, når det regner, vil det forurene Arresø.

Hillerøds nye rensningsanlæg er langt bedre end de gamle anlæg, og det bliver endnu bedre, når der indsættes et anlæg for rensning af medicinrester.

Vi ved ikke nøjagtigt hvor meget, det drejer sig om, men det er anslået at 1,9 milliarder liter spildevand løb udenom rensningsanlægget i 2016-2019.

Hvis vi var begyndt at separatkloakere i 2016, ville vi være godt på vej nu, og om 5-6 år ville problemet være løst.

Nu er der ved at komme gang i separatkloakeringen af veje og offentlige bygninger, men det er slet ikke nok, de private ejendomme skal med, ellers fortsætter overløbene og forureningen.

Vores rensningsanlæg er indrettet udfra fuld separatkloakering, og derfor kan problemet ikke løses uden.

De mange nye boliger i byen separatkloakeres med et samme, eller så snart det er muligt, men de giver stadig mere spildevand og sammen med nye virksomheder øger de den samlede mængde, som rensningsanlægget skal klare. Anlægget er bygget til at klare disse mængder - og mere til så det er ikke der problemet ligger.

Problemet ligger i, at politikerne - mod bedre vidende - vedtog at friholde private boliger for separatkloakering, fordi de var bange for den skidtstorm, der blev rejst af nogle private grundejere.

Så på en måde har Messerschmidt ret - det burde ikke være lovligt for en kommune at forurene naturen, fordi man ikke tør tage de nødvendige beslutninger.

arrow Messerschmidt vil standse kvælstof til Arresø
11. april 2021 kl. 06:24 Opdateret: kl. 15:01
arrow DN: Stop byudvikling på bar mark nu
27. marts 2021 kl. 06:42 Opdateret: kl. 16:12
arrow Byråd: Derfor kan vi tillade mere forurening
27. marts 2021 kl. 06:16 Opdateret: kl. 16:11
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?