15. april 2021
Peter Westermann fra SF er overrasket over, at der ikke var flertal for at afsætte endnu flere penge til fødeafdelingerne. Pressefoto: SF/William Vest-Lillesøe
Peter Westermann fra SF er overrasket over, at der ikke var flertal for at afsætte endnu flere penge til fødeafdelingerne. Pressefoto: SF/William Vest-Lillesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Flere penge til fødsler er godt begyndt, men ikke halvt fuldendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Flere penge til fødsler er godt begyndt, men ikke halvt fuldendt
Hillerød - 02. april 2021 kl. 16:53
Af Peter Westermann, regionsrådsmedlem for SF i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har netop valgt at afsætte 24 millioner til at styrke fødeområdet. Det er en god start, og man skal ikke være i tvivl om, at vi i SF er glade for, at der hurtigt kommer flere penge ud at arbejde på fødeafdelingerne, i form af flere jordemødre og flere samtaler med gravide og nystiftede familier.

arrow Læs også: Genvalg til SF-formand

Særligt er de samlet 4,1 millioner kroner, der samlet er afsat til, at Nordsjællands hospital bedre kan følge med de flere fødsler og forbedre kvaliteten, et vigtigt skridt for at sikre en tryg fødsel.

SF foreslog at sætte 35 millioner kroner af, og jeg er ærligt talt overrasket over, at der ikke var flertal for det. Når vi kan blive enige om, at det her kun er første skridt og endda skriver ind i aftalen, at der skal afsættes flere penge senere, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke kunne afsætte mere.

Der vil stadig være brug for flere penge i efterårets budgetforhandlinger, men de kommer først fødende og medarbejderne til gavn i 2022.

De seneste måneders mange historier om dårlige fødselsforløb har gjort stort indtryk og skal sætte et hurtigt politisk aftryk. Både borgere og medarbejdere har råbt op i flere måneder, om forhold som vi ikke kan være bekendt. Vi ved godt, at og hvor skoen trykker.

Der er brug for flere dygtige jordemødre og mere tid og ro på i arbejdet på fødeafdelingerne, så de fødende får bedre støtte og behandling. Vi skal på en og samme tid have forbedret tilbuddet til de fødende og arbejdsmiljøet. Det haster.

SF var klar til at gå videre allerede nu. Det er godt begyndt, men ikke halvt fuldendt.

arrow SF kæmper imod erhverv i 25 meter ved Overdrevsvejen
15. marts 2021 kl. 17:37 Opdateret: kl. 15:08
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?