21. oktober 2020
Mogens Nielsen oplevede ventetid og fejl, da han skulle vaccineres. Vaccinationsservice beklager. Arkivfoto: Adobe Stock
Mogens Nielsen oplevede ventetid og fejl, da han skulle vaccineres. Vaccinationsservice beklager. Arkivfoto: Adobe Stock
Foto: alessandro guerriero/guerrieroale - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Få styr på vaccinationerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Få styr på vaccinationerne
Hillerød - 13. oktober 2020 kl. 15:39
Af Mogens Nielsen, Skovduevej 6, Hillerød

I september modtog jeg en skrivelse fra Danske Lægers Vaccinations Service, som oplyste om, at det i år var særligt vigtigt at få en influenzavaccination.

Jeg tilmeldte mig straks og fik en mail med bekræftelse på mødested og -tid den 2. oktober.

Da min mødetid var udløbet, fik jeg oplyst, at vaccinationen var forsinket mindst en time. Jeg besluttede derfor at forlade stedet og lade mig vaccinere hos egen læge.

5. oktober kontaktede jeg telefonisk lægerne i Markedsstræde for at bestille en tid. Damen forstod ikke min henvendelse, da ovennævnte vaccinationsservice havde meddelt, at jeg var blevet vaccineret 2. oktober.

Når vaccinationsservice understreger, at det er meget vigtigt med en vaccination, synes jeg, at de skulle få styr på både det praktiske og papirmæssige arbejde for at undgå, at det hele skal ende i en stor rodebutik.

Svar fra Danske Lægers Vaccinations Service:

Kære Mogens Nielsen
I modsætning til tidligere år har Dansk Lægers Vaccinations Service besluttet, at man skal booke tid til vaccination. Dette for at forhindre, at der møder for mange frem ad gangen under coronavirus-pandemien. Trods dette har vi oplevet, at der til mange af vores arrangementer er mødt en del borgere op, som ikke havde forstået, de skulle booke tid. Dette har skabt et ekstra stort pres og nogle steder desværre resulteret i ventetider.

Vi har forsøgt at kommunikere dette budskab i breve, nyhedsbreve, på de sociale medier samt til samarbejdspartnere.

DLVS forsøger at sikre, at alle administrerede vacciner umiddelbart registreres i Det Danske Vaccinations Register (DDVR). I forhold til registreringen er der tale om en menneskelig fejl, og det beklager vi. Formentlig har en hjælper registeret, at du/borgeren er mødt frem og registeret vaccinen i DDVR. Vaccinatøren har så ikke været opmærksom på, at du/borgeren har forladt arrangementet og har ikke fået slettet vaccinen.

Du kan skrive dine kontaktoplysninger til os på vaccination@dlvs.dk, så vi kan få rettet fejlen.

Vi er glade for, at du trods alt er blevet vaccineret hos egen læge.

Vi afholder disse vaccinationsarrangementer over hele landet for at bidrage til at få vaccinedækningen op i samfundet, specielt blandt risikogrupperne. Afholder vi ikke vores arrangementer, vil man se et stort øget pres på landets praktiserende læger.

Med venlig hilsen
Carsten Schade Larsen

Medicinsk Direktør, Danske Lægers Vaccinations Service

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?