16. oktober 2021
Hillerød bør indføre faste teams af medarbejdere i hjemmeplejen, skriver Lars Elbrandt (SF). Arkivfoto: Adobe Stock
Hillerød bør indføre faste teams af medarbejdere i hjemmeplejen, skriver Lars Elbrandt (SF). Arkivfoto: Adobe Stock
Foto: Evrymmnt - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Det bør være en ret til at kende de hjælpere, som kommer i ens hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Det bør være en ret til at kende de hjælpere, som kommer i ens hjem
Hillerød - 17. september 2021 kl. 17:00
Af Lars Elbrandt, spidskandidat for SF Hillerød, Traneholmen 16, 3400 Hillerød

Alt for mange ældre oplever, at deres hjem bliver som en banegård, når der igen kommer et nyt og ukendt ansigt fra hjemmeplejen.

Kerteminde kommune har lavet et forsøg med faste teams i hjemmeplejen på tværs af alle faggrupper rundt om den ældre. Her er det ikke den ældre, der skal passe ind i kommunens organisering, men kommunens organisering der tilpasses den ældre. Det har været så succesfuldt, at Ældreministeriet har afsat 170 millioner kroner til, at flere kommuner kan være med i forsøget om at udvikle faste teams af kendte ansigter i hjemmeplejen.

Holland har i flere år arbejdet med faste teams i hjemmeplejen. Deres erfaringer er også, at det giver stor tryghed og tilfredshed hos den ældre. Det har også givet større arbejdsglæde hos de ansatte og har gjort det nemmere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere. Endelig har det givet en bedre udnyttelse af økonomien og mere tid til omsorg.

Det er oplagt, at Hillerød kommune griber muligheden og bliver en del af forsøget. Målet skal være, at vi i Hillerød får indført faste teams af medarbejdere i hjemmeplejen, så der ikke kommer nye ansigter ind i de ældres hjem hver dag.

Det vil give mere tryghed og mere tid til omsorg, og vi kan fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere.

Rejser du til udlandet i år?