21. januar 2021
Enhedslisten vil fastholde, at der skal være åbent land mellem Hillerød og Allerød, skriver Tue Tortzen. Arkivfoto: Mdt
Enhedslisten vil fastholde, at der skal være åbent land mellem Hillerød og Allerød, skriver Tue Tortzen. Arkivfoto: Mdt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bevar det åbne land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bevar det åbne land
Hillerød - 04. december 2020 kl. 18:25
Af Tue Tortzen, Slettebakken 1, Ll. Sverige, byrådsmedlem, Enhedslisten
arrow Læs også: Idyllen er truet: Naturfredningsforening vil stoppe byggeri

Debatten om ny kommuneplan er skudt i gang med tre forslag til byggeri mellem Ll. Sverige og Gl. Hammersholt.

To ejere af landbrugsjord langs Brødeskovvej tilbyder velvilligt at udstykke til boliger - og indkassere meget store millionbeløb.

Dette vil stride mod principperne i den nuværende kommuneplan, som fastslår, at der skal være åbent land mellem Hillerød og Allerød.

Det princip vil Enhedslisten fastholde i forhandlingerne om ny kommuneplan.

Vi er enige med den ene grundejer - Jacob Evart - om, at der skal anlægges cykelsti langs Brødeskovvej fra den nuværende sti og op til skoven og cykelstien til Allerød.

Det har været et ønske, siden stien mellem Hillerød og Allerød blev anlagt for otte år siden, og det er med i budgetforliget for de kommende år, så det har ikke noget med udstykning at gøre.

Formanden for 'Rent Miljø i Hammersholt' har - helt på egen hånd - fremsat forslag om, at industriområdet ved Hammersholt teglværk skal udstykkes til boliger.

Det ville godt nok løse problemerne med, at Nordisk Perlite ikke kan finde ud af at overholde støj- og støvreglerne. Men man kan ikke pålægge Nordisk Perlite at flytte, og jeg tror heller ikke, at beboerne ønsker et nyt stort boligområde mellem Hammersholt byvej og jernbanen.

Op til seneste kommuneplan- revision kom der et forslag om at bygge nye boliger langs banen fra 'Miljøisolering' og mod vest langs banen med en broforbindelse over til Ny Hammersholt.

Det blev sat på venteliste, fordi kommunen har tre udviklingsområder: Favrholm, Ullerød Nord og Dyremosegård i Skævinge, som skal udvikles før andet sættes i gang.

Men på sigt ville det være godt med boliger, som har nem adgang til den nye station i Favrholm.

Langs banen vil de ikke tage udsigten til det åbne land, og med en bro over til Ny Hammersholt vil vi få et sammenhængende byområde, som er stort nok til at være grundlag for en dagligvarebutik, som vi mangler herude.

arrow DEBAT: Men ikke i min baghave...
23. december 2020 kl. 14:39 Opdateret: kl. 15:07
arrow DEBAT: Bevar det grønne Hillerød
22. december 2020 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:51
arrow Udvikler og kommune i krig om halmballer
05. december 2020 kl. 12:02 Opdateret: kl. 16:37
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?