4. marts 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DAB: Vi er på vej væk fra ghettolisten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DAB: Vi er på vej væk fra ghettolisten

Den boligsociale indsats er allerede i fuld gang i Kongevænget 1, lyder det fra DAB, der administrerer boligerne for Hillerød almennyttige Boligselskab.

Hillerød - 16. februar 2021 kl. 10:57
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Arbejdet med at skabe tryghed og fællesskaber og få Kongevænget 1 længere væk fra ghettolisten er allerede i fuld gang.

arrow Læs også: Boligområde er stadig tæt på ghettoliste

Sådan lyder Anders Gohr Holmgren, der er kundedirektør i DAB, der administrerer boligerne i Kongevænget 1 for Hillerød almennyttige Boligselskab. Ifølge ham har arbejdet med de forskellige indsatser været i gang længe før, der overhovedet var noget, der hed ghettokriterier.

- Der er flere elementer i det og den måde, vi arbejder med det på. Dels har vi en boligsocial indsats i boligselskabet, hvor vi har en medarbejder ansat, som blandt andet har fokus på, at de uddannelser, som folk har med fra udlandet, er registreret korrekt. Kan vi få registreret de data korrekt, er det en medvirkende faktor til at forbedre tingene. Dels har vi fokus på, at det skal være et godt sted at bo og være. Det er en udfordring, at det er objektive kriterier, der ikke siger noget om, om hvorvidt der er utrygt eller rart at være. Den boligsociale indsats har været meget på trivsel og at skabe fællesskaber blandt beboerne og hjælpe beboerne til selv at skabe fællesskaber, siger Anders Gohr Holmgren.

Fire kriterier for en ghetto

Lige nu bor der over 1000 mennesker i Kongevænget 1, og 50 procent af dem er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Er tallet 50 udløser det automatisk fire kriterier, og opfylder et boligområde to af dem, får området betegnelsen ghetto. De fire kriterier handler om andelen af beboere, der ikke er i arbejde eller uddannelse, andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer, andelen af beboere der kun har en grunduddannelse og den gennemsnitlige bruttoindkomst set i forhold til samme gruppe i resten af regionen.

Anders Gohr Holmgren mener, man nu skal til at se på, hvordan man kan få flere i uddannelse eller beskæftigelse. Antallet af kriminelle i området er en sværere størrelse, for det er ikke altid retvisende for, om et område er utrygt, mener han.

- Det, der har været udfordringen, er, at der har været nogle, der har begået kriminalitet i området, og det har man været meget ramt af. Det er en meget lille del af de mennesker, der bor der, men det er hele området, der bliver ramt, for det tiltrækker opmærksomhed og blå blink, og så skabes en utryghed, der ikke er berettet, siger han.

DAB og boligselskabet har ifølge Anders Gohr Holmgren over de seneste år gjort en stor indsats for at gøre området til et godt sted at være.

- Vi har gjort meget for at højne kvaliteten af udearealerne og bygningerne både indvendig og udvendig. Vi har lavet nye køkkener, facader og opgangsdøre i lyse og indbydende farver. Vi har sat ny belysning op, og det skaber alt sammen tryghed i området og gør, at man passer bedre på det. Det skal være et lækkert sted at bo. Børnene af de 1. generationsindvandrere, der flyttede ind i sin tid, har nu uddannet sig og flytter tilbage, kan vi se. Vi kan også se, at fraflytningsprocenten er faldet. Den er faktisk halveret, siger han.

Politikerne i kommunens § 17, stk. 4 udvalg om styrkelse af social sammenhængskraft og trivsel besluttede i sidste uge, at kommunens forvaltning og boligselskabet skal tale om, hvordan man forbedre kriterierne endnu mere, så Kongevænget 1 rykkeder længere væk fra ghettolisten.

arrow Kongevænget er for tæt på ghettoliste
07. oktober 2020 kl. 10:27 Opdateret: kl. 18:05
arrow I Østbyen truer Ghettolisten ikke længere
30. juli 2020 kl. 09:49 Opdateret: kl. 16:48
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?