3. december 2020
I de gode gamle dage kunne vi stå tæt i Støberihallen - men det kan vi ikke længer,e og det går ud over billetsalget og kulturaktørerne, som nu får hjælp. 

Arkivfoto
I de gode gamle dage kunne vi stå tæt i Støberihallen - men det kan vi ikke længer,e og det går ud over billetsalget og kulturaktørerne, som nu får hjælp. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronahjælp på vej til både kulturaktører og forsamlingshuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronahjælp på vej til både kulturaktører og forsamlingshuse

Kulturaktører har fået støtte, da billet- indtægter mangler under coronakrisen. Også forsamlingshuse kan nu søge om økonomisk hjælp

Hillerød - 10. november 2020 kl. 16:42
Af Mette Dolmer Thygesen

Coronakrisen har ramt de lokale kulturaktører hårdt - og et enigt byråd besluttede på deres seneste møde at hjælpe nogle af dem.

arrow Læs også: Julegospel med Blichfeldt

Politikerne besluttede tilbage i maj, at betingelserne for at søge støtte i kommunens kultur- og eventpuljer ændres i år, så aktørerne også kan søge støtte, hvis coronarestriktionerne har haft økonomiske konsekvenser for dem. Det havde to aktører gjort: De Røde Veste og Hillerød Musik & Teater.

Sælger færre billetter

De frivillige i De Røde Veste havde booket kunstnere til to koncerter i Støberihallen og havde budgetteret med at sælge henholdsvis 250 og 350 billetter til arrangementerne. Men på grund af coronarestriktionerne kan der kun være plads til 150 gæster, og De Røde Veste har hverken kunnet aflyse uden at skulle betale kontraktbeløbet tilbage, forhandle prisen ned eller sætte billetpriserne op. Derfor har De Røde Veste søgt om underskudsgaranti på op til 62.100 kroner.

Også foreningen Hillerød Musik og Teater har søgt om lidt under 100.000 kroner i underskudsdækning, fordi deres publikumsantal er halveret og for manglede billetsalg.

"De har begge lavet kontrakter med nogle kunstnere, som optræder, men på grund af reglerne har de ikke mulighed for at fylde salene som før. Derfor sidder de nu med underskud," sagde kulturudvalgsformand Rikke Macholm (SF), da hun fremlagde sagen for byrådet.

Christina Thorholm (RV) glædede sig over muligheden for at støtte kulturlivet:

"Det er nogle frivillige kræfter, som sørger for, at vi har mange kulturarrangementer i Hillerød".

Penge kan overføres

I Eventpuljen er der 267.400 kroner tilbage - og i Kulturpuljen 86.520 kroner. Men pengene behøver ikke blive brugt i år, sagde idrætsudvalgsformand Hanne Kirkegård (V):

"Hvis og når vi ikke når at bruge alle pengene, så overfører vi dem til næste år. Det er vigtigt at fremhæve, at vi ikke behøver at bruge dem alle i år. Vi kan sagtens overføre dem til næste år, og der har vi sikkert også god brug for dem".

Kulturpuljen har blandt andet støtte Skønne Skævinge, gårdkoncerter og en koncert i Slotsbio. De aktiviteter, der i løbet af 2020 har fået tildelt midler fra Eventpuljen, er blevet aflyst, blandt andet DM i Veteranbordtennis. Bordtennissen har dog fået lov at beholde deres tilskud, da DM blev aflyst i sidste øjeblik på grund af Covid-19, og arrangørerne havde allerede haft en række udgifter til arrangementet.

Forsamlingshus-støtte

Også forsamlingshuset i Sigerslevøster havde søgt om corona-tilskud, men den ansøgning er udsat til her i november, hvor alle kommunens forsamlingshuse kan søge om støtte til økonomiske tab i forbindelse med Covid-19. Det kan være tab af indtægter i forbindelse med aflyste lokalbookinger eller den manglende mulighed for at afholde arrangementer som banko eller loppemarkeder.

Fristen for at søge støtte til forsamlingshusene står til at blive den 16. november kl. 12. Kun ansøgninger, der ikke vil kunne dækkes af andre midler, for eksempel regeringens støttepakker, vil komme i betragtning.

arrow Se billederne: Popstjerne skrev sang med skoleelever
18. november 2020 kl. 16:23 Opdateret: kl. 11:21
arrow Husker du: 'Bonden' og 'Shubberne' satte Hillerød på den anden ende
10. november 2020 kl. 17:30 Opdateret: kl. 15:09
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?