16. juli 2020
Royal Stage var fuld af liv ved indvielsen i januar, men i marts satte corona en stopper for arrangementer i Hillerøds ny arena, og det har ramt Royal Stage hårdt. Nu skal der skæres omkring 12 stillinger, meddeler direktør Carsten Larsen. Foto: Kim Rasmussen
Royal Stage var fuld af liv ved indvielsen i januar, men i marts satte corona en stopper for arrangementer i Hillerøds ny arena, og det har ramt Royal Stage hårdt. Nu skal der skæres omkring 12 stillinger, meddeler direktør Carsten Larsen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-tomt i ny arena: Royal Stage skærer 12 stillinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-tomt i ny arena: Royal Stage skærer 12 stillinger
Hillerød - 29. juni 2020 kl. 12:49
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coronakrisen har ramt Royal Stage hårdt, og derfor må Hillerøds nye multiarena, der ellers havde store ambitioner, nu tage konsekvensen.

- Ordrebogen er tom, når det gælder firmaarrangementer og intet tyder på, at de store arrangementer kommer i gang foreløbig. Vi havde lavet et set-up med fokus på de store koncerter og konferencer, siger Carsten Larsen, direktør for Royal Stage, og tilføjer, at alt tyder på, at det tager lang for tid at få samfundet i omdrejninger igen.

- Derfor bliver vi nødt til at reducere omkostningerne, og det betyder blandt andet, at vi nedlægger omkring 12 stillinger - og samtidig skal vi tænke i helt nye baner. Men håbet er, at vi på sigt kan genbesætte stillingerne, siger Carsten Larsen.

Forventningerne var ellers tårnhøje, da Royal Stage åbnede den 7. januar: De første 100 dage var der lagt et forrygende program, som skulle vise, hvad den nye arena i Hillerød formår.

Men efter 66 dage punkterede ballonen, da regeringen lukkede Danmark ned på grund af corona.

Med plads til 4.000 gæster til koncerter og 2.000 spisende gæster var der lagt op til nogle helt nye muligheder i Nordsjælland - men kombinationen af regeringens maksimum på 500 forsamlede og befolkningens tilbageholdende med at deltage i store arrangementer, har bremset mulighederne:

- Koncertarrangørerne er tilbageholdende med koncerter, og i øjeblikket er der ingen virksomheder, som planlægger store konferencer, julefrokoster eller kundearrangementer. Og der er hverken tegn i sol, måne eller stjerner på, at det ændrer sig foreløbig, siger Carsten Larsen.

Men de normalt 1,1 millioner årlige gæster - og ikke mindst de mange samarbejdspartnere - vil fortsat få mulighed for masser af oplevelser i Royal Stage, understreger direktøren, som venter, at der vil komme gang i nogle ting efter sommerferien. Royal Stage har da også en stribe arrangementer i kalenderen og endnu flere på vej i løbet af efteråret. Men Carsten Larsen tror dog først, det vil tage rigtig fart næste år.

- Det betyder bestemt ikke, at Royal Stage ligger stille: Der er heldigvis mange aktiviteter i gang i huset, og vi ser også på, hvordan vi kan udvikle andre og mindre typer arrangementer. Vi må indstille os på at arbejde i en anden skala et pænt stykke tid endnu, siger Carsten Larsen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?