Et barn i vuggestuen Spiren i Hillerød er blevet smittet med Covid-19. Derfor skal 38 børn nu blive hjemme fra vuggestue, oplyser Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.
Barnet, der er smittet, har ifølge kommunen været i vuggestue i ydertimerne. 38 børn er blevet identificeret som nære kontakter, og vuggestuen har derfor haft travlt med at ringe til børnenes forældre og bedt dem hente deres børn. To børn var allerede hjemme af andre grunde, oplyser Hillerød Kommune.
Børnene skal være hjemme, indtil de er testet negative for corona, eller indtil der er gået syv dage efter mulig smitte. Det er ifølge Hillerød Kommune på mandag den 30. november.
Kun fire børn i vuggestuen er ikke nære kontakter og er tilbudt pasning i morgen, fredag, men forældrene har valgt at holde børnene hjemme.
Udover de 38 børn er 10 personaler også identificeret som nære kontakter, og de skal derfor testes, inden de kan komme på arbejde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her