23. april 2021
De mere eller mindre mennesketomme gader er forhåbentlig snart fortid. Arkivfoto: Martin Warming
De mere eller mindre mennesketomme gader er forhåbentlig snart fortid. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Citykoordinator om genåbning: - Et skridt i den rigtige retning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Citykoordinator om genåbning: - Et skridt i den rigtige retning

Mette Kragh Faurholdt bliver først rigtig glad, når alle butikker får lov til at åbne igen

Hillerød - 24. februar 2021 kl. 14:37
Af Martin Warming

På mandag må de fleste butikker slå dørene op igen. Det gælder dog ikke butikker, der ligger i et storcenter, og det betyder blandt andet, at SlotsArkadernes butikker må vente lidt endnu med at åbne.

Mette Kragh Faurholdt, der er citykoordinator i Hillerød ByForum, glæder sig selvfølgelig over, at der endelig komme gang i detailhandlen i Hillerød igen. Hun ærgrer sig bare over, at det ikke er alle butikker, der må være med.

”Det er da et skridt i den rigtige retning, men jeg havde gerne set, at det var hele byen og alle vores butikker, der fik lov til at åbne igen. Jeg synes, der er noget konkurrenceforvridning i, at der er nogle butikker, der må åbne og andre, der ikke må. Jeg synes, at alle vores butikker har vist, at de kan håndtere coronarestriktionerne til punkt og prikke – også butikkerne i SlotsArkaderne,” siger Mette Kragh Faurholdt.

arrow Læs også: Morten står klar til kunderne i morgen
Stadig et efterslæb

Heller ikke restauranter og frisører får lov til at invitere kunderne indenfor igen fra på mandag.

”Det er jo ikke hele byen, der får lov til at åbne på mandag, men jeg ved, at de butikker, der nu må åbne, selvfølgelig er rigtig glade, men der er stadig et efterslæb i forhold til blandt andet restaurationsbranchen og de liberale serviceerhverv. Så vi mangler stadig at få lov til at kunne gå på restaurant og ned til frisøren og blive kippet,” siger Mette Kragh Faurholdt.

Mette Kragh Faurholdt glæder sig over, at de fleste butikker får lov til at åbne igen, men hun forstår ikke, at SlotsArkadernes butikker ikke må åbne endnu. Arkivfoto

Udgør ikke en stor risiko

Hun mener ikke, at der er bevis for, at detailhandlen udgør en stor risiko i forhold til smittespredning.

”Der er jo ingen evidens for, at der er særlig stor risiko for at blive smittet, når man er ude at handle. Vi har nogle meget ansvarlige butikker, som allerede har bevist, at de sagtens kan håndtere de krav og regler, der er til dem,” siger hun.

Skuden går ikke ned

Hvilke økonomiske konsekvenser det seneste års nedlukninger får for de lokale butikker, tør Mette Kragh Faurholdt ikke spå om, men hun er overbevist om, at langt de fleste nok skal klare sig igennem.

”Der er selvfølgelig mange butikker, der har det rigtig hårdt lige nu, men jeg tror ikke, at skuden går ned i Hillerød. Vi har Hillerød ByForum som platform for et stærkt samarbejde, og vi har et rigtig godt byliv, der tiltrækker folk fra nær og fjern. Jeg har stor tiltro til, at kunderne hurtigt kommer igen, og så vil jeg håbe, at hjælpepakkerne kan bære de tabte måneder hjem for butikkerne,” siger Mette Kragh Faurholdt, der først bliver rigtig glad, når alle butikker får lov til at åbne igen.

”Det er klart, at Hillerød uden SlotsArkaderne ikke er det samme handelscentrum, som vi er kendt for at være. Vi skal nok sikre, at kunderne får en god oplevelse alligevel, når de kommer til Hillerød, selv om SlotsArkaderne desværre ikke har fået lov til at åbne endnu, og vi har heldigvis rigtig mange butikker i gågaderne. Men tallene viser jo, at det er SlotsArkaderne, der er det store trækplaster, så det kan kun gå for langsomt med at få åbnet SlotsArkaderne igen,” lyder det fra citykoordinatoren.

arrow Ny café rykker ind i SlotsArkaderne
26. februar 2021 kl. 16:40 Opdateret: kl. 16:40
arrow Flere butikker i SlotsArkaderne kan åbne
24. februar 2021 kl. 16:47 Opdateret: kl. 16:47
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?