28. januar 2021
Der er sat stop for flere kunstgræsbaner i Hillerød indtil videre. Foto: Hanne Lund Larsen
Der er sat stop for flere kunstgræsbaner i Hillerød indtil videre. Foto: Hanne Lund Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd sætter stopper for mere kunstgræs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd sætter stopper for mere kunstgræs
Hillerød - 27. november 2020 kl. 05:28
Af Anna Törnqvist Jensen

Skævinge får nu sin længe ventede kunstgræsbane. Onsdag aften besluttede byrådet nemlig at frigive over fem millioner kroner til at lave en kunstgræsbane i Skævinge. Men det bliver også den sidste kunstgræsbane for nu. For byrådet vedtog også, at der skal ikke skal laves flere kunstgræsbaner i Hillerød, før der kan peges på en mere bæredygtig og miljømæssigt holdbar løsning end de nuværende kunstgræsbaner, der er lavet med gummigranulat som fyld.

arrow Læs også: Nu kan du søge penge: Vil du være med til at forskønne Hillerød?

I Østbyen har en kunstgræsbane dog også længe stået på ønskesedlen, og det ønske indgår lige nu i kommunens skyggebudget, hvilket vil sige, at budgetforligspartierne har aftalt at prioritere at lave en kunstgræsbane i Øst, hvis der opstår økonomisk råderum til det. Men beslutningen om at sætte en midlertidig stopper for flere kunstgræsbaner fik Enhedslistens Tue Tortzen til at frygte for, om den aftale kunne overholdes.

- Vi har vedtaget, at en kunstgræsbane ude i KBK i Grønnevang står på skyggebudgettet i budget 2021. Det er en del af den politiske aftale. Det, mener jeg ikke, man bare kan løbe fra. At vedtage, at nu bliver det ikke til noget, før det politiske flertal har besluttet sig for, hvad der er mest miljørigtigt, er i strid med den aftale, vi har indgået, og jeg vil godt anholde, at vi udsætter den bane, sagde Tue Tortzen.

Borgmester Kirsten Jensen (S) mente dog, at han blandede pærer og æbler.

- Nu bliver der knyttet nogle ting sammen, som efter min mening kan forvirre dem, der sidder og lytter til byrådsmødet. Kunstgræsbanen i Grønnevang står på en liste over ting, som vi gerne vil fremme, når vi har mulighed for det, sagde hun og henviste til, at kommunen i foråret vil afholde en konference med deltagelse af eksperter og leverandører, der skal gøre byrødderne klogere på, hvordan fremtidens kunstgræsbaner bliver mest miljørigtige.

- Kunstgræsbanen i Grønnevang kan udmærket afvente den konference, slog Kirsten Jensen fast.

Mens flere byrådsmedlemmer, heriblandt formanden for Idræts- og Sundhedsudvalget, Hanne Kirkegaard (V), fremhævede, at det var særdeles velfortjent, at Skævinge nu får sin kunstgræsbane efter lang ventetid, anfægtede Tue Tortzen, at den kommende bane anlægges med gummigranulat som fyld.

- Enhedslisten er meget varm tilhænger af, at Skævinge skal have sin kunstgræsbane, men der er andre muligheder for at bruge bundmateriale end det knuste gummi. Man kan vælge at bruge forskellige naturmaterialer. Jeg synes ikke, det er godt nok det her, sagde han.

Men både Hanne Kirkegaard og formanden for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Louise Colding Sørensen (S), fastholdt, at der ikke er nok viden om de andre alternativer til gummigranulat. Netop derfor vil man arrangere en konference om fremtidens kunstgræsbaner. Derudover fremhævede Louise Colding Sørensen også, at der ved banen i Skævinge bliver lavet en række foranstaltninger i forsøget på at forhindre gummigranulatet på at sprede sig.

- Vi vil sikre højere kanter, så det her gummigranulat ikke vælter rundt ude i naturen, og der bliver også lavet en sluse til og fra banen, ligesom der vil være fast belægning helt hen til der, hvor man klæder om, så gummigranulatet bliver der, hvor det skal være, sagde Louise Colding Sørensen.

arrow Nu skal stregerne slås til fremtidens Hillerød
16. november 2020 kl. 03:22 Opdateret: kl. 21:13
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?