29. marts 2020
FrederiksborgCentrets bestyrelse skal til møde med Økonomiudvalget, efter byggeriet af den kommende arena er blevet 26 millioner kroner dyrere. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

FrederiksborgCentrets bestyrelse skal til møde med Økonomiudvalget, efter byggeriet af den kommende arena er blevet 26 millioner kroner dyrere. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd kritiserer dyrt arenabyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd kritiserer dyrt arenabyggeri
Hillerød - 27. september 2019 kl. 05:12
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere politikere udtrykte på byrådsmødet onsdag aften deres ærgrelse over, at byggeriet af Hillerøds kommende arena, der har fået navnet Royal Stage, er blevet 26 millioner kroner dyrere end det, man havde budgetteret med.

arrow Læs også: Se billeder og video: 3000 publikummer overværede generalprøve for Royal Stage

Arenabyggeriet løber således op i 176 millioner kroner, og mens et grundvandsbrud, der skete midt i byggefasen, kostede 16 millioner kroner ekstra, er det blandt andet opgraderinger undervejs i byggefasen, der har kostet de resterende 10 millioner kroner ekstra.

Det har nemlig kostet knap 7,5 millioner kroner, at FrederiksborgCentret undervejs har besluttet at opgradere blandt andet wifi, tv-skærme og sæderne i arenaen.

- Jeg er lidt loren ved, at vi for tredje eller fjerde gang må give os, fordi nogen ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen. Det virker, lidt groft sagt, som om, det var på en forventet efterbevilling, at man trods alt bruger de penge til at lave wifi og stole, og jeg skal komme efter dig. Når man laver et almindeligt husholdningsbudget, afstemmer man de ting, man skal bruge med den økonomi, man har, og det har haltet lidt her, sagde Peter Lennø (DF) på byrådsmødet, hvor byrådet skulle beslutte at deponere 8,9 millioner kroner mere på grund af det fordyrede byggeri.

Christina Thorholm (R) undlod heller ikke at kritisere byggeprocessen.

- Vi har et godt samarbejde med FrederiksborgCentret, og vi har bevilget de ekstra ressourcer i forbindelse med byggeriet, som blev forsinket på grund af det grundvandsbrud, som skete, og som samlet betød en overskridelse på 16 millioner kroner. Men der er stadig 10 millioner tilbage, som også er mange penge, fordi vi som kommune skal være med til at stille garanti for dem og være med til at betale et øget driftstilskud på 350.000 kroner, sagde hun og fortsatte:

- Vi er nødt til at træffe denne her beslutning, for det er forudsætningen for driften af arenaen. Vi stillede os på mødet i Økonomiudvalget, ligesom mange af de øvrige partier, kritiske over for de overskridelser, der er, til stole, teknik, lys og lyd, og som er en beslutning, som blev taget, uden at vi som samarbejdspartner er blevet spurgt - vi, der skal være med til at betale udgiften.

Christina Thorholm understregede, at det derfor er vigtigt for Radikale Venstre, at FrederiksborgCentret nu kan se frem til at få en indkaldelse til møde med Økonomiudvalget i december. Her skal der ske »en drøftelse om byggestyringsregler og tilsyn med byggeopgaver.« En beslutning, som byrådets øvrige partier også bakker op om, understregede Klaus Markussen.

- Der er her en fin balance mellem, at vi selvfølgelig på den ene side er spændte på at tage denne her kapacitet i brug, men at vi selvfølgelig også er bekymrede og frustrerede over den udvikling, økonomien har haft, sagde han.

FrederiksborgCentrets direktør, Carsten Larsen, fortæller, at bestyrelsen vil tage mødet med Økonomiudvalget med oprejst pande.

- Jeg synes, vi har givet en god forklaring på, hvorfor det hele er blevet dyrere, og det gør vi en gang til. Vi har ikke gjort noget som helst, vi ikke kan stå på mål for eller truffet nogle beslutninger, vi ikke kan stå inde for, siger han.

Blandt andet er opgraderingen af wifi og stolene blevet besluttet, fordi FrederiksborgCentret fandt det nødvendigt.

- Det kan da godt være, at vi har opgraderet vores wifi, men jeg vil ikke lægge navn til, at vi har 3000 gæster i arenaen, som ikke kan komme på wifi. Og det tror jeg heller ikke, vi ville få ros for på et senere tidspunkt. Vi ved erfaringsmæssigt, at hvis man tager det med nu, så er det betydeligt billigere, end hvis man skal lave ekstraleverancer senere. Vi har ikke gjort noget, som vi ikke mente, vi kunne eller havde lov til, siger Carsten Larsen, som understreger, at en del af tiltagene også sparer penge på driftsbudgettet.

- Nogle af de ting, vi har lavet, giver en besparelse på driften, og det betyder, at vi med de ekstra penge, der er brugt, kan forrente og afdrage med det, vi sparer på driften, siger FrederiksborgCentrets direktør.

Byrådet vedtog enstemmigt at deponere de 8,9 millioner kroner ekstra til byrådet samt at give FrederiksborgCentret yderligere 350.000 kroner i driftstilskud om året.

arrow FrederiksborgCentret tager nye navne efter drikkevarer
20. november 2019 kl. 17:00 Opdateret: kl. 17:00
arrow Nordsjælland fylder ny arena
19. november 2019 kl. 22:34 Opdateret: kl. 23:04
arrow Hjemløs teatertrup får eget hus
09. november 2019 kl. 08:53 Opdateret: kl. 16:23