26. november 2020
Lind og Risør har købt en byggegrund af Hillerød Kommune.
Lind og Risør har købt en byggegrund af Hillerød Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggegrund solgt for stort millionbeløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggegrund solgt for stort millionbeløb
Hillerød - 27. oktober 2020 kl. 08:53
Af Anna Törnqvist Jensen

Der er nu sat underskrifter på salget af Amorbuen i Hillerøds Ullerødby til Lind & Risør. Byggegrunden koster 64,2 millioner kroner, men da Hillerød Kommune skal bruge 23,5 millioner kroner på at byggemodne grunden, giver det en nettoindtægt på 40 millioner kroner i kommunekassen.

- I starten, da vi udviklede i Ullerød, gik alle pengene til udvikling, men nu er der også nogle af pengene, der går i kommunekassen, og det er rigtig dejligt, for det kan gå til andre arbejder, vi har brug for at få udført, siger borgmester Kirsten Jensen (S).

Ifølge Frederiksborg Amts Avis' oplysninger forsøgte Lind & Risør før sommerferien at komme ud af aftalen med Hillerød Kommune, men nu er der alligevel sat et punktum for handlen.

- De endte med at fastholde interessen for at overtage området, og jeg er sikker på, de står med et rigtig godt stykke jord på hånden, og at de kan glæde sig til, at der flytter nogle mennesker ind i deres huse. Det skal nok blive godt, og alt tyder på, at det er en god handel for begge parter, siger Kirsten Jensen.

Indtægten på de 40 millioner er allerede regnet med i næste års budget, oplyser borgmesteren.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?