25. juni 2019
Bestyrelsen i Føllegård alive har siden i sommer arbejdet på at få Danmark Dejligst tilbage til Skævinge. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Bestyrelsen i Føllegård alive har siden i sommer arbejdet på at få Danmark Dejligst tilbage til Skævinge. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byfester kæmper om festplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byfester kæmper om festplads
Opdateret 15. januar 2019 kl. 11:30
Hillerød - 15. januar 2019 kl. 07:07
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er helt bogstavligt kamp om festpladsen i Skævinge til sommer, og derfor bliver den succesfulde byfest Skønne Skævinge, der sidste år trak 3000 deltagere til, ikke gentaget. I stedet er det musikfestivalen Danmark Dejligst med sangeren Rasmus Nøhr i spidsen, der indtager festpladsen i Skævinge lørdag den 29. juni. Dermed vender Danmark Dejligst tilbage til Skævinge, efter at arrangementet blev afholdt i byen for første gang i 2017.

- Vi har arbejdet på at få Danmark Dejligst tilbage til Skævinge siden i sommer. Vi synes, det er et godt koncept, der passer til byen, så vi vil gerne gentage det. Der er sket nogle ændringer hos Danmark Dejligst, og det vil vi gerne være en del af og være en af byerne på landkortet, siger bestyrelsesformand i Føllegård alive, Henning Andersen.

Programmet for, hvem der skal spille ved Danmark Dejligst er endnu ikke på plads. Bestyrelsen i Føllegård alive mødtes mandag aften for at tale om kontrakten med Danmark Dejligst.

Dobbeltbooking
Men også ISS Klub Frivillig havde planer om en byfest, nemlig en gentagelse af sidste års Skønne Skævinge. Men da Føllegård var hurtigst til at booke festivalpladsen, bliver Skønne Skævinge ikke afholdt til sommer alligevel, fortæller Lasse Petersen, foreningsleder i ISS Klub Frivillig.

- Føllegård har booket pladsen før os, og derfor får de retten til at bestemme arrangementet. Der er faktisk tale om en dobbeltbooking af pladsen, men når det er sådan, så siger vi »Fint, det kan vi ikke gøre så meget ved. Vi finder på noget andet«, siger Lasse Petersen.

I Facebook-gruppen Skønne Skævinge, skriver han desuden:

»Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi ikke kan afholde Skønne Skævinge i år, men vores frivillige er ret utrolige og fulde af gode ideer og gåpåmod. Så vi har allerede mange andre planer for årets arrangementer og så håber vi selvfølgelig at de frivillige er med på endnu en omgang Skønne Skævinge i 2020«.

Ville kæmpe om kunder
ISS Klub Frivillig har omkring 200 lokale frivillige, der byder ind på opgaver og tager vagter til forskellige arrangementer. De frivillige var også med under Danmark Dejligst i 2017, men det ønsker de frivillige ikke at være igen. Derfor vil de i stedet koncentrere sig om blandt andet en forårsrengøring af byen, Sankt Hans fest, det traditionsrige bankospil, koncerter på Posen i Hillerød i samarbejde med Klaverfabrikken, en lygtefest i november og en juletræsfest i december, fremgår det af Skønne Skævinges facebookside.

- Byen er ikke stor nok til begge arrangementer. Det er de samme mennesker, der ville komme og skulle have penge op af lommerne, og det giver ikke mening, siger Lasse Petersen.

På Facebook ærgrer flere sig over, at de to musikarrangementer kæmper mod hinanden. Lasse Petersen understreger, at ISS Klub Frivillig alene er ked af at måtte aflyse Skønne Skævinge 2019 og at de ikke ønsker at skabe splid i den lille by.

Heller ikke Henning Andersen vil tale om en konflikt mellem de to arrangører.

Men ville det ikke være bedre at samarbejde frem for at planlægge to forskellige byfester?

- Det er det, der hedder et rigtig godt spørgsmål. Vi føler, at det, vi var med til at starte, er det rigtige, og det er det, vi har foreslået ISS Klub Frivillig at samarbejde om. De har sagt nej. Det vigtigste er vel, at byens borgere får et arrangement, og så er det mindre væsentligt, hvem der står bag, siger Henning Andersen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede