28. september 2021
Slangerupgade, som tidligere var den absolutte udkant af Hillerød, er blevet en del af byen, og er blevet til hjem for mange nye borgere i Hillerød. Og der er flere nye boliger på vej.
gallery icon

Se billedserie

Slangerupgade, som tidligere var den absolutte udkant af Hillerød, er blevet en del af byen, og er blevet til hjem for mange nye borgere i Hillerød. Og der er flere nye boliger på vej.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byens nye byggerier kan skabe nye åndehuller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byens nye byggerier kan skabe nye åndehuller

Der kan godt være plads til grønt og åndehuller, selv om byen bliver tættere, mener borgmester Kirsten Jensen. Vi tog på byvandring midt i Hillerød for at høre om strategien om at bygge byen tættere.

Hillerød - 19. august 2020 kl. 06:32
Af Janne Mulvad

Den nye ejendom knejser højt over p-pladsen, få meter fra Babysams forladte p-plads bag Slangerupgade og daginstitutionen Klostervangen. Bag børnehavens trådhegn leger børnene nu med udsigt til kraner og byggeplads.

arrow Læs også: Posthusprojekt taget af dagsordenen

»En mastodont«, kaldte kritikerne byggeriet bag Slotskroen, da ejendomsudvikleren Frederiksborggruppen tilbage i 2013 præsenterede projektet; et fem etagers højt byggeri, der skulle opføres på p-pladsen bag Jensens Bøfhus. På trods af massive protester fra naboer blev lokalplanforslaget, der banede vej for projektet, vedtaget.

Projektet passede fint ind i Hillerød Kommunes strategi om byfortætning, mente politikerne, og samme holdning har borgmester Kirsten Jensen (S) stadig i dag om projektet, som siden vedtagelsen af lokalplanen er blevet overtaget af Dades. I 2018 begyndte opførelsen af de 100 lejeboliger i 3-5 etager, et boligbyggeri, der har fået navnet Slotsengen og i 2021 er klar til indflytning.

- Det er jo den tætte by, vi er i. Når man ser det i sammenhæng, er Slotsengen ikke det eneste, der er højt. Og der er mange, der ønsker at bo her, tæt på byen, siger Kirsten Jensen.

Kranen over Slotshusene får snart selskab af flere, for Hillerøds bymidte har vokseværk.

På den anden side af Slangerupgade begynder PFA Ejendomme snart at opføre hotel- og boligprojektet på Markedspladsen, og i forlængelse vil Frederiksborggruppen opføre projektet »Lowsons Have« med udgangspunkt i den gamle ejendom Den Lowsonske Gård. Her kan gøres plads til 34 lejeboliger.

Vokseværk
  • Hillerød har fået vokseværk, alle steder skyder nye boliger op til de knapt 10.000 tilflyttere, kommunen forventer til Hillerød frem mod 2030.
  • I denne serie sætter Frederiksborg Amts Avis fokus på byens vækst og konsekvenserne af det.

- Boligerne og hotellet kommer til at passe til hinanden. Drømmen om et hotel har jo været der i mange år. Det er ærgerligt, at turisterne, der kommer for at se Frederiksborg Slot, ikke bliver lidt længere i Hillerød. Men hvis de kan finde hotel, de synes er til at betale for, ville de måske blive en dag ekstra, og se nærmere på byen, siger Kirsten Jensen.

Det bliver et farvel til den åbne plads Markedspladsen. På samme måde udnyttes ledig plads overalt i Hillerød. Der skal opføres almene boliger på taget af p-huset i Østergade, på Hostrupsvej indrettes lejligheder i den tomme kirke »Bethlehem«, og på Åmosevej, på grunden som i årevis har været uofficiel gratis parkering midt i byen, opfører KAB 74 almene boliger.

Den lille Vibekevej, som for få år siden var en villavej, er totalt forandret, og det store boligbyggeri »The Hill« udvides snart med »Hildis Have«, som er ved at blive bygget. Og på den anden side af stationen bygges der massevis af lejligheder på Campusområdet.

Men hvornår bliver det for tæt?

- Byen er blevet for tæt, hvis der ikke er nogen åndehuller, siger Kirsten Jensen og fortsætter:

- Derfor arbejder vi med bynatur og med at understøtte ideer, der kan gøre byen grønne. Noget, der gror op ad ejendommene, noget, der gør smøgerne ud til søen grønnere. Vi skal have åndehuller, siger hun.

Bag Den Lowsonske Gård bliver en række gamle bygninger omkring en baggård revet ned, for at gøre plads til de 34 lejeboliger i »Lowsons Have«.

Men det er kun godt, mener borgmesteren.

- Det her er ikke et sted, hvor man tager ophold. Det er Markedspladsen heller ikke. Man kommer med sin bil, og henter den igen, og bruger måske pølsevognen. Til gengæld kan man skabe åndehuller med bygninger. Meget af det, der bygges i dag er åbent og indbydende for andre. Vi får skabt et nyt åndehul her ved Markedspladsen, siger hun.

Understøtter bedre byliv

»Det er et mål at udnytte de arealer, byerne i Hillerød Kommune optager, på den mest hensigtsmæssige måde. Det betyder, at udviklingen af kommunens byer først og fremmest skal søges realiseret gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Dette skal medvirke til at mindske behovet for nye arealudlæg og sikre god udnyttelse af eksisterende teknisk og social infrastruktur og understøtte målet om at skabe bedre byliv i vores byer.«

Sådan står der i kommuneplanen om Hillerød Kommunes strategi om byfortætning. Helt overordnet har Hillerød Kommune et mål om, at der hvert år opføres 200-400 nye boliger i kommunen. En del sker gennem ny byudvikling uden for den eksisterende by, men altså også ved at gøre midtbyen tættere.

- Man skal sørge for, at der er liv nok til, at der er omsætning i butikker og spisesteder. Folk efterspørger jo mere spændende butikker og nemmere adgang til offentlig transport. Det gavner Hillerød, at mange gerne vil bo hos os, siger Kirsten Jensen.

En ny del af byen

KAB's almene boliger »Stauns Hjørne« og PFA Ejendommes lejeboliger på Nordre Jernbanevej er nogle af de allerede færdiggjorte projekter, der har byfortættet Hillerød. Rykker man lidt længere ud fra byens absolutte midte, er der de seneste par år opført boliger nær Føtex på Slangerupgade. Også her bliver bygget endnu mere. På grunden Slangerupgade 47-51 bliver der monteret betonelementer på fundamentet til en af de boligblokke, der skal opføres på området, hvor der tidligere lå blandet, lav byggeri.

- Da jeg var barn, var man på vej ud af Hillerød, når man kørte her på Slangerupgade. Det var et slidt erhvervsområde. Nu kan der bo mennesker her. Det er blevet en del af byen, siger Kirsten Jensen.

Fra Slangerupgade kigger man lige over på den gamle Møllebrogrund, hvor Goldschmidts Frederiksbro skyder op. De to ufærdige højhuse er blevet et markant indslag i bybilledet.

Når Frederiksbro står færdigt om et par år, vil der være hele 1300 lejeboliger alene i bydelen. Der er tilsyneladende ikke grænser for, hvor mange lejligheder, der kan lejes ud i Hillerød.

- For 15-20 år siden tror jeg ikke, man regnede med, at det kunne lade sig gøre i Hillerød at bygge ejendomme med lejligheder. Men der er en voldsom efterspørgsel på at bo i lejlighed, siger Kirsten Jensen, og tilføjer, at der i dag er i nærheden af 5,9 millioner mennesker i Danmark.

- Da jeg var barn, var der fem millioner mennesker i Danmark. Så vi er jo ved at være 900.000 flere. Og nogle dem skal jo bo i Hillerød, siger hun og fortsætter:

- Derfor tror jeg, at strategien om byfortætning er rigtig. Vi skal udnytte de kvadratmetre, der er, for vi skal ikke blive ved med at sprede os ud i periferien. Der skal være grønt hele vejen rundt om Hillerød, og det gælder også landsbyerne. Det skal ikke vokse mere sammen, siger hun.

Vil sige mere nej

Den store interesse for at bygge i Hillerød gør, at Hillerød Kommune kan tillade sig at stille krav til bygherrerne. Hillerød Kommune er blevet kritiseret for at tillade for højt og for massivt byggeri, og den kritik har byrådet taget til sig.

Seneste sendte Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget to store projekter på Tikanten og den gamle posthusgrund tilbage til tegnebrættet med kravet om at reducere projekterne, som Frederiksborg Amts Avis skrev sidste uge.

- Vi er begyndt at sige mere nej til både højder og drøjder. Jeg tror, vi skal holde mere fast i intentionenerne i kommuneplanen og give færre tillæg fremover. Det er ikke sådan, at hvis en investor får nej til et projekt, så kommer der ikke nye boliger i Hillerød. Vi kan have mere is i maven - og vente, til der kommer noget, der er mere i overenststemmelse med vores tanker, siger Kirsten Jensen.

Det gælder også på campusgrunden ved stationen, hvor der endnu er ledig plads til mere byggeri. Men der skal ikke bygges flere boliger i lige det område, mener Kirsten Jensen.

- Jeg vil rigtig gerne have at der kommer en ny uddannelse, i stedet for flere boliger. Der skal vi have is i maven og vente på, at der kommer noget bedre, siger hun.

Lysten til at bygge i Hillerød er faktisk så stor, at man skal stå i kø, for at få lavet en lokalplan. Med jævne mellemrum bliver politikerne bedt om at sortere i de mange anmodninger om lokalplaner, der vælter ind til medarbejderne på rådhuset, som har oprettet en venteliste til at få lavet lokalplan.

- Lokalplanerne står i kø. Vi skal vælge, hvilke vores medarbejdere kan nå. Men det er faktisk godt, der er en barriere. Hvis det helle skulle bygges på én gang, kunne vi jo ikke være i byen. Så det er godt, at nogen må vente, siger hun.

En mere tryg by

Noget, der har ventet længe, er den såkaldte Slotssøkarré mellem Slotsgade og Slotssøen. Der er enkelte projekter på vej, der kan skabe baggårde fyldt med skraldespande og p-pladser om til nye boliger, men det måtte gerne gå hurtigere, synes Kirsten Jensen.

- Vi vil gerne have, at der kommer mere gang i at realisere slotssøprojektet. Det er mange år siden ideen blev født. Vi vil rigtig gerne have, at der sker noget mere der, siger Kirsten Jensen og fortsætter:

- Når der bor nogle i byen, føles den mere tryg. Du opnår en følelse af tryghed, når du møder mennesker på gaden. Nå vi bygger byen ud, så flere kan bo her, opleves den som mere tryg, siger hun.

arrow Fujifilm får lov at komme frem i køen
09. juni 2021 kl. 05:01 Opdateret: kl. 16:07
arrow Postgrunden skal huse både unge og ældre
03. marts 2021 kl. 05:07 Opdateret: kl. 15:26
Stemmer du til kommunalvalget i år?