19. september 2019
Markedspladsen er ikke stor nok til både hotel og turistbusser, og derfor skal busserne væk fra Markedspladsen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Markedspladsen er ikke stor nok til både hotel og turistbusser, og derfor skal busserne væk fra Markedspladsen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busser skal væk fra Markedspladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busser skal væk fra Markedspladsen
Hillerød - 15. august 2019 kl. 09:20
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et enigt Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalg besluttede i går, at turistbusserne i fremtiden ikke længere skal holde på Markedspladsen.

I forbindelse med det nye hotel, der skal opføres på pladsen, var der planer om at lave 14 busholdepladser på den lille parkeringsplads syd for Markedsstræde, hvor der i dag er plads til 45 personbiler. Men de planer er nu droppet.

- Det bliver for kaotisk på Markedspladsen, hvis busserne også skal holde der. Personligt kan jeg godt lide, at parkeringspladserne er mere fleksible, så alle kan holde der, hvis man for eksempel skal ned og handle eller besøge museet. De 45 pladser skal være til os alle. De ville forsvinde, hvis der skal holde busser, siger udvalgsformand Dan Riise (V).

Beslutningen er stik imod ønsket fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. I et brev til kommunens forvaltning, der er sendt i juni, skriver museumsdirektør Mette Skougaard:

»Vi mener, at de lovede 14 større busparkeringspladser over for det nye hotel (syd for Markedsstræde) er den eneste brugbare løsning. Her er busserne hurtigt ude på de store veje og skal ikke køre rundt i byen. Personbiler ville kunne holde på pladserne om aftenen/natten i tidsrummet 18.00-09.00«.

Andre løsninger

I løbet af de seneste måneder har udvalget, kommunens forvaltning og repræsentanter for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot samt Slots- og Kulturstyrelsen mødtes for at drøfte forskellige løsninger for busparkering i fremtiden.

Blandt andet er der mulighed for at parkere busserne på slottets parkeringsplads bag Annaborg, ligesom muligheden for at sætte turisterne af og på ved slottet og så parkere længere væk er blevet drøftet.

Men hvilken løsning, der skal arbejdes videre med, blev politikere i Arkitektur- Byplan- og Trafikudvalget i går ikke enige om. I stedet vil man afvente museets holdning til beslutningen om at fjerne busserne fra Markedspladsen.

- Nu vil vi meddele Slots- og Kulturstyrelsen og museet at parkering på Markedspladsen i fremtiden ikke er en mulighed, og det beder vi dem om at kommentere på, siger Dan Riise.

Undergraver økonomi

Men de andre løsninger er museumsdirektør Mette Skougaard ikke begejstret for, fremgår det af brevet fra den 27. juni.

»Den foreslåede løsning med at dele Slots- og Kulturstyrelsens p-plads på Annaborg op i en bus-del og en personbil-del vil gøre det meget svært for museets gæster og kirkegængere at finde parkering generelt. Der er i forvejen et stort pres på parkeringspladsen, og der vil opstå meget farlige situationer ved at blande busser og biler på samme relativt smalle parkeringsanlæg. Løsningen med en fjernparkering vil skabe endnu mere tung trafik gennem byen.«

Mette Skougaard advarer om, at kommunen risikerer at undergrave museets økonomi.

»At Hillerød Kommune er så heldig at have en kulturperle som Frederiksborg Slot må jo nødvendigvis kræve, at der er plads til, at turistbusser og biler kan parkere. Det er et af de relativt få områder, hvormed kommunen bidrager til museets drift. Hvis man undlader at opretholde denne service for museets gæster, vil man undergrave museets økonomi, idet en let adgang for gæsterne er afgørende for, at turoperatørerne vælger at komme«, skriver hun.

Forvaltningen bemærker, at problematikken omkring tunge køretøjer og blandet trafik vil optræde overalt hvor der er busparkering. Der skal tages højde for dette med fodgængerarealer der sikrer, at fodgængere ikke kommer bag bakkende busser.

Derudover vil fjernparkering fordoble antallet af kørsler med turistbusser i området ved slottet.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede