Budgettet for 2021 i Hillerød Kommune er på plads. Borgmesterpartiet Socialdemokraterne har fundet opbakning hos Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og de fire partier er enige om at hæve kommuneskatten.
Skatten stiger med 22,6 millioner kroner. Det betyder en øget skattebetaling på 550 kroner årligt for borgere over 18 år i gennemsnit.
Dermed går skatteprocenten fra 25,6 til 25,85 procent i Hillerød Kommune, en stigning på 0,25 procentpoint.
Med den kommunale udligningsreform, stiger Hillerød Kommunes udgifter med 24,4 millioner, når reformen er fuldt indfaset. Kommunen har fået mulighed for at hæve skatten med det tilsvarende beløb uden som normalt at skulle aflevere en del af skatteindtægterne til staten. Derudover fik Hillerød Kommune i år mulighed for at hæve skatten med ekstra 10,9 millioner uden modregning.
De fire partier bag budgetforliget har hævet skatten med det maksimale beløb, som det var muligt uden at skulle betale til staten.
Næste år kan skatten hæves med yderligere 11,7 millioner kroner uden modregning.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her