20. september 2021
Den nye gang- og cykelbro over Herredsvejen, »Frederiksbro«, skal efter planen stå klar til september. Foto: Allan Nørregaard
Den nye gang- og cykelbro over Herredsvejen, »Frederiksbro«, skal efter planen stå klar til september. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brobygning: Snart afspærres Herredsvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brobygning: Snart afspærres Herredsvejen

Herredsvejen afspærres midlertidigt i et døgn i midten af august grundet brobygning.

Hillerød - 28. juli 2021 kl. 11:01
Af Ann-Sophie Meyer

I forbindelse med monteringen af den nye gang- og cykelbro »Frederiksbroen« over Herredsvejen, vil der ske en total afspærring af Herredsvejen mellem Roskildevej og Frejasvej fra søndag aften den 15. august klokken 24.00 til mandag aften den 16. august klokken 24.00. Årsagen er, at der skal løftes broelementer henover kørebanen. Det oplyser Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

Herredsvejen kommer desuden til at være delvist lukket to uger frem efter nedlukningen, for når vejen bliver åbnet igen omkring midnat natten til den 17. august, er der kun tale om en begrænset genåbning.

Herredsvejen indsnævres nemlig mellem Roskildevej og Frejasvej til én kørebane i hver kørselsretning fra den 17. august til den 29. august, og cykelstien fra Løngangsgade og til tunnelen under Herredsvejen vil desuden være lukket fra 2. august til 1. september.

Tunnelen under Herredsvejen lige øst for Heimdalsvej (ved Falck-stationen) skal graves fri oppefra for at skifte fugtisolering. Dette vil ske i to etaper, så Herredsvejen kan holdes åben for biltrafik. Arbejdet påbegyndes i starten af august og afsluttes 30. september.

Der bliver overledning af trafikken i krydset ved Heimdalsvej og tilbage igen på den anden side af tunellen. Hastigheden nedsættes til 40 km/t forbi arbejdsområdet. For at kunne afvikle så meget trafik som muligt og begrænse kødannelser på Herredsvejen, lukkes adgangen til og fra Heimdalsvej til Herredsvejen. Lyskrydset vil desuden blive slukket i de cirka to måneder, som arbejdet varer. Eneste undtagelse er udrykningskøretøjer, der fortsat vil kunne køre ud på Herredsvejen.

Trafikanter til Industrivænget og Heimdalsvej skal i perioden benytte adgangen fra Frejasvej eller fra Egespurs Alle/Vølundsvej.

Cykeltrafikken i tunellen under Herredsvejen vil være åben i hele perioden. Stoppestedet »Heimdalsvej« vil ikke kunne benyttes i perioden (begge retninger).

Synes du, at kommunen er der for dig?