17. september 2019
Kunstneren Karoline H. Larsen delte glad masser af badges ud til lokale borgere.
gallery icon

Se billedserie

Kunstneren Karoline H. Larsen delte glad masser af badges ud til lokale borgere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere viser turisterne vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere viser turisterne vej
Hillerød - 26. juni 2015 kl. 09:51
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Du kender det selv. Du er kommet til en by, du ikke kender, men du ved ikke, hvor noget er, og du fornemmer at byen har "hemmelige" oplevelser.

Hillerød Kommune startede torsdag officielt dens nye kampagne »ASK ME- I'm a local«, hvor borgerne tager en badge på tøjet og på den måde signalerer, at turister og andre kan spørge dem om vej eller få råd om gode lokale oplevelser. Målet med kampagnen er, at folk deler ud af deres egne bedste oplevelser af Hillerød og gør Hillerød til en ekstraordinær dejlig by at besøge.

Kampagnen blev startet i går på Torvet, hvor en række frivillige delte badges ud og talte med folk om deres personlige favoritsteder i Hillerød.

En gruppe piger, der kom forbi, ville helt sikkert anbefale Kaffebaren i Slotsgade, hvor de ofte hænger ud.

- Den er hyggelig, og man kan få god kaffe, sagde den ene.

Ruth Nissen, der er pensionist, fik også et badge og fremhævede Frederiksborg Slot, Sommerslottet, de gamle bygninger og Æbelholt Klosterruin med de gamle skeletter.

Vi skal tage os af hianden

Karoline H. Larsen, der er kunstneren bag projektet, fortalte om baggrunden for ideen:

- Jeg kom til Hillerød og ledte efter et sted at spise en sandwich. Så gik jeg ind i ChokoladeMageriet og spurgte om vej. De var rigtig søde, og så opstod ideen. Vi skal komme hinanden nærmere og bare spørge hinanden. Komme ud af comfortzonen og snakke sammen. Pointen i projektet er, hvad DU godt kan lide, som du kan anbefale videre til andre. Jeg bliver selv mere lun på at komme ud og opleve noget, hvis folk fortæller fra eget hjerte om tingene. Det handler også om at vise turisterne de uopdagede steder og ikke kun slottet, sagde Karoline H. Larsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede