18. juni 2021
Lige nu består matrikel 2bc i Store Lyngby kun af græs, men Økonomiudvalget i Hillerød Kommune har besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan 467 for dagligvarebutik ved Store Lyngbyvej 45, og  i den forbindelse blev der afholdt et online borgermøde onsdag aften. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lige nu består matrikel 2bc i Store Lyngby kun af græs, men Økonomiudvalget i Hillerød Kommune har besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan 467 for dagligvarebutik ved Store Lyngbyvej 45, og i den forbindelse blev der afholdt et online borgermøde onsdag aften. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere glæder sig til ny Rema 1000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgere glæder sig til ny Rema 1000
Hillerød - 15. maj 2021 kl. 10:53
Af Ann-Sophie Meyer

Borgerne i Store Lyngby og de omkringliggende landsbyer er nu et skridt nærmere en lokal dagligvarebutik.

arrow Læs også: Ny Rema 1000 vil gå hårdt ud over andre butikker

For Økonomiudvalget i Hillerød Kommune har besluttet at igangsætte arbejdet med udarbejdelsen af lokalplan 467, der muliggør etableringen af en Rema 1000, et tankanlæg og en vaskehal på Store Lyngbyvej 45, og i den forbindelse inviterede Hillerød Kommune til online borgermøde onsdag aften.

Formanden for Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, Dan Riise (V), var ordstyrer på mødet, hvor lidt over 30 borgere deltog, og både repræsentanter fra kommunen, Rema Etablering A/S og Sweeco Architects sad klar til at besvare spørgsmål fra de borgere, der deltog i onlinemødet.

- Vi er glade for i dag at kunne præsentere vores forslag til en ny lokal butik i Store Lyngby. Det er jo et projekt, som har haft en stor opbakning fra mange af de lokale. Det er faktisk et projekt, der fik sin begyndelse, den dag vi fik en henvendelse fra en grundejerforening i Store Lyngby. Foreningenville høre, om vi havde interesse i et projekt med denne her beliggenhed. Det analyserede vi lidt på, og vi fandt frem til, at det kunne blive rigtig interessant, så vi har fået udarbejdet, hvad vi synes er et rigtig spændende projekt, som sikrer en god lokal dagligvarebutik til Store Lyngby, og vi har udarbejdet projektet i samarbejde med Sweco Architects, sagde Jonas Nyrop Vestermann, der er udviklingschef hos Rema Etablering A/S, inden han gav ordet videre til Mette Fuglkjær Hansen fra Sweco Architects, der gennemgik den foreløbige projektplan.

Det blev til i alt 45 spørgsmål fra borgerne, og mange spørgsmål handlede om de trafikale forhold i krydset mellem Amtsvejen og Lille Lyngbyvej.

- COWI har kigget på, hvordan vi kan få afviklet trafikken i krydset mellem Lille Lyngbyvej og Amtsvejen. Konklussionen på den vurdering er, at vi forventer, at der vil være en mindre opståning, og i den sammenhæng har Rema 1000 tilkendegivet, at de er indstillet på at gå med på en udviklingsaftale og gøre det der skal til, enten i form af en rundkørsel eller en lysregulering, så man kan få håndteret den trafik. Men da Amtsvejen er en statsvej, så er det Vejdirektoratet der er myndighed på den, så status er, at Kommunen og Vejdirektoratet er i dialog om, om vejdirektoratet også ser et behov for at gøre noget ved den krydsning, forklarede Mette Fuglkjær Hansen fra Sweco Architects, hvorpå Dan Riise tilføjede:

- Der bliver arbejdet benhårdt fra kommunens side med at prøve at få Vejdirektoratet med på en eller anden form for løsning.

Flere borgere ønskede også at blive klogere på, hvor mange støjgener den nye Rema 1000 kommer til at give, når den åbner.

- Som nærmeste nabo til vareindlevering med soveværelsesvindue direkte overfor vareindleveringen er vi meget bekymrede for, at der IKKE vil blive afskærmet nok. Vi er som sådan positive overfor selve projektet, men har behov for at blive beroliget ved, at der vil blive lavet den nødvendige afskærmning af varegården, skrev en borger i chatfeltet.

Til den bekymring svarede Mette Fuglkjær Hansen fra Sweco Architects at:

- Langs den vestlige side af dagligvarebutikken og ned forbi vareleveringen, affalshåndteringen og puslepladsen der bliver der lavet et støjhegn, så vi kan håndtere den støj, der nu skal håndteres i området, så boligområdet der ligger vest og syd for ikke bliver generet af det. Der er også et lille støjhegn oppe imellem den støjhøj, der ligger langs Amtsvejen og dagligvarebutikken, sagde hun og tilføjede:

- Der er lavet nogle støjrapporter både på butiksstøj og trafikstøj, og konklussionen i begge rapporter er, at vi med de støjhegn, som vi foreslår at sætte op. kan overholde de grænseværdier, som vi skal, så derfor er der ikke noget problem i forhold til støj, forsikrede Mette Fuglkjær Hansen.

Der blev ligeledes stillet spørgsmål om mulighed for hastighedsnedsættelse på Amtsvejen, om forurening fra vaskehallen, om sikkerheden for bløde trafikkanter og om skæve leveringstider for varelevering, og så var der også flere borgere der skrev, at de ser frem til at få en dagligvarebutik i lokalområdet.

- Jeg synes, det er fedt, at der endelig kommer en butik til byen. Man skal tænke på alle de gode ting, det bærer med sig, skrev en borger, og den kommentar gav 11 likes fra andre borgere, der deltog på mødet.

Hillerød Kommune oplyste på mødet, at næste skridt i projektet er, at der vil blive udarbejdet et forslag til lokalplanen. Forslaget vil blive behandlet af Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i oktober i år. Derefter vil planen komme i offentlig høring. Der vil efterfølgende blive afholdt endnu et borgermøde, hvorpå høringssvarene vil blive behandlet. Herefter vedtages den endelige lokalplan af Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2022, og planen vil derefter blive offentliggjort i april 2022.

Rema 1000 skal bruge omkring seks måneder på byggeprojektet, så den nye Rema 1000 forventes at åbne i efteråret 2022.

arrow Rema 1000-planer klar til Store Lyngby
07. april 2021 kl. 05:08 Opdateret: kl. 14:39
arrow Store Lyngby kan få Rema
10. september 2020 kl. 05:56 Opdateret: kl. 16:02
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?