13. oktober 2019
Børne- og fritidsudvalgsformand Peter Frederiksen har placeret sig mellem de to legatmodtagere, Lærke Fredericia, til venstre, og Signe van der Keur. Yderst tilhøjre privatkundechef Jesper Brendstrup fra Spar Nord og Claes Braagaard, der er bestyrelsesformand for Gadevang Asyl.
gallery icon

Se billedserie

Børne- og fritidsudvalgsformand Peter Frederiksen har placeret sig mellem de to legatmodtagere, Lærke Fredericia, til venstre, og Signe van der Keur. Yderst tilhøjre privatkundechef Jesper Brendstrup fra Spar Nord og Claes Braagaard, der er bestyrelsesformand for Gadevang Asyl.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnegøgl og legater i Gadevang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnegøgl og legater i Gadevang
Hillerød - 24. juni 2019 kl. 05:34
Af Niels Idskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Patricia faldt og slog sig lidt, men efter en kort pause rejste hun sig op og genoptog sit nummer på stylter.

Sådan gør en rigtig cirkus-prinsesse, og Patricia var en af flere, der førte sig frem på scenen, da byfesten i Gadevang blev løbet i gang lørdag eftermiddag. Med behørig hjælp af Asylets pædagogmedhjælper og toastmaster Benjamin Martinus, der tog sin store del af gøgler-slæbet.

Det hele sluttede om aftenen med spisning, og 275 havde på forhånd købt billet, så succesen var hjemme, og det lokale sammenhold stod atter sin prøve.

Festpladsen var ved Gadevang Asyl, og byfesten er som sædvanlig et fælles projekt mellem Asylet, lokalrådet og de mange frivillige i byen med de ca. 400 familier og dermed 1100 indbyggere.

En stor del af var mødt frem til det lange underholdningsprogram, som om eftermiddagen også omfattede Tue Wests trio kaldet Tender House, men der var også tid og plads til at belønne nogle af de unge, der gør en indsats ud over det sædvanlige.

I forbindelse med Gadevang Asyls 125 års fødselsdag for to år siden genoptog man uddelingen af legater, som havde ligget og samlet støv og kontanter i nogle år. Legaterne bærer Laura Tietgens navn og uddeles i samarbejde med Spar Nord fonden.

Laura Tietgen, der var gift med datidens største danske erhvervsmand C.F. Tietgen, var medstifter af Gadevang Asyl, og tanken bag de to legater - et på 5.000 kr. til eget formål, og et på 2.000 kr. til et fælles formål - er den at belønne særligt unge mennesker i Hillerød Kommune, der markerer sig med en innovativ og driftig tilgang.

Den store pris tilfaldt Signe van der Keur, der netop i dag, mandag, bliver student fra Frederiksborg Gymnasium. Hun er elevrådsformand og meget mere.

- Signe kender alle på gymnasiet, og alle kender Signe. Hun er favnende og omsorgsfuld og altid god for nye idéer. Hun har stået i spidsen for ØF, hvilket vil sige alkoholfri samvær på gymnasiet, og hun er også kendt af en større kreds for sin deltagelse her i foråret i DR-dokumentarserien Alt for kliken, sagde Peter Frederiksen (V), formand for Hillerød Kommunes Børn-, Familie- og Ungeudvalg, i sin begrundelse for at tildele Signe van der Keur prisen.

- Jeg skal læse videre på KU efter sommerferien. Det bliver Dansk samt Film- og medievidenskab, sagde en glad Signe van der Keur bagefter.

Den anden legatpris tilfaldt Lærke Fredericia, der som 9. klasse-elev på Asylet var helt på hjemmebane.

Hun fik roser for sin altid hjælpsomme, uegennyttige og positive tilgang. Hun var indstillet af »tanterne« på Asylet, som ikke mindst har bemærket Lærkes succes, når der skal skabes rollespil og kostumer til alle slags formål og begivenheder.af enhver slags.

Lærkes 2.000 kr. går til et fælles formål, men i første omgang tager hun, der går meget op i kunstskøjteløb, 10. klasse på en idræts-efterskole i Vojens.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede