14. november 2018
Brødrene Peter (tv.) og Jesper Følbæk har med virksomheden Børge Nielsen A/S, som de overtog fra deres forældre, fået de økonomiske muskler til at være en del af Hillerøds udvikling. Foto: Kim Rasmussen
Brødrene Peter (tv.) og Jesper Følbæk har med virksomheden Børge Nielsen A/S, som de overtog fra deres forældre, fået de økonomiske muskler til at være en del af Hillerøds udvikling. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børge Nielsen A/S investerer i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børge Nielsen A/S investerer i Hillerød
Hillerød - 14. august 2018 kl. 07:57
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indflydelse: Børge Nielsen A/S ejer en lang række ejendomme i Hillerød. Det seneste køb er kirken Bethania, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Brødrene Jesper og Peter Følbæk Nielsen er begge født og opvokset i Hillerød. Med deres succes med udviklingen af deres forældres virksomhed Børge Nielsen A/S, har de fået midlerne til at tage del i udviklingen af Hillerød. Og det er en mulighed, de benytter.

- Vi er stolte af at være fra Hillerød. Da vi startede i 1996, var byen en soveby, se udviklingen. Vi er på vej til at blive blandt de 10 stærkeste byer, siger Jesper Følbæk Nielsen.

- Vi kan ikke holde fingrene fra Hillerød By og lade være med at blande os, vi vil gerne være med til, at Hillerød udvikler sig, siger Peter Følbæk Nielsen.

Ser man på virksomhedens ejendomme, har den Helsingørsgade 13 B, som er den gamle B&O-forretning, som brødrene vil udvikle, buscentret på Falkevej, grundene med Dyrup og Garant Tæpper i industriområdet og to gårde, som virksomheden lejer ud.

For fire-fem måneder siden købte virksomheden Bethania-kirken. Den har de endnu ikke besluttet, hvad skal se med.

De har også købt sig ind i loppemarkedsbutikken Kirppu, hvor Peter Følbæk Nielsen er på vej til at blive bestyrelsesformand, oplyser han. Peter Følbæk Nielsen er desuden formand i en grundejerforening i Ullerødbyen og han er bestyrelsesmedlem i Place to Live.

Jesper Følbæk Nielsen er bestyrelsesformand i C4 Foreningen, formand for Dansk Byggeri, Hillerød og Omegn, kasserer i Hillerød Industri- & Haandværkerforening og sidder i diverse fondsbestyrelser.

Børge Nielsen A/S er blandt andet sponsor for Nordsjællands Håndbold, for fodbold i Hillerød og for bordtennis, ligesom virksomheden tidligere har sponsoreret golf i Hillerød.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk