3. august 2020
Socialdemokratiet og Venstre er nu enige om, at der skal laves busparkering til 7-8 busser på Markedspladsen, når hotelbyggeriet er færdigt. Foto: Allan Nørregaard
Socialdemokratiet og Venstre er nu enige om, at der skal laves busparkering til 7-8 busser på Markedspladsen, når hotelbyggeriet er færdigt. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biler og busser får flere p-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biler og busser får flere p-pladser
Hillerød - 05. juni 2020 kl. 05:15
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ledt med lys og lygte efter flere p-pladser i centrum af Hillerød, og nu skal kommunens forvaltning igen i gang med at lede. Venstre og Socialdemokratiet er nemlig enige om, at der med finansiering fra parkeringsfonden skal findes 50-70 nye p-pladser i midten af byen, og at der skal laves 7-8 p-pladser til turistbusser på den sydlige del af Markedspladsen.

arrow Læs også: Byråd i u-vending: Siger ja til turistbusser i bymidten

Der er netop lavet afsætningspladser, som skal fungere som erstatning for turistbussernes p-pladser på Markedspladsen, hvor der skal bygges hotel. Men nu er der altså udsigt til, at turistbusserne igen kan parkere på Markedspladsen, når hotelbyggeriet er færdigt.

- Vi synes, det er vigtigt at understøtte vores museum på en ordentlig måde, og museet har klart tilkendegivet, at det er vigtigt, at der også er faste parkeringspladser til busserne. Derudover vil gerne undgå, at busserne pendler rundt i byen, fordi de skal køre dobbeltkørsel, når de ikke kan parkere, siger næstformand i Arkitektur-, Byplan og Trafikudvalget, Mie Lausten (S).

Ifølge Dan Riise (V), der er formand i udvalget, er det meningen, at busparkeringen skal kunne bruges af bilister, når busserne er kørt ud af Hillerød igen.

- Hvis der holder busser mellem klokken 10 og klokken 17, hvor museet har åbent, så er det tanken, at der kan holde to biler i hver busparkeringsplads, i det øvrige tidsrum, forklarer han.

Ifølge Dan Riise kan det blive svært at finde 50-70 p-pladser i bymidten, men det er ikke en umulig opgave.

- Vi har bedt forvaltningen kigge en ekstra gang, og vi har også accepteret, at det ikke er sikkert, alle parkeringspladserne kommer til at ligge samme sted. Og så er vi også klar til at vende skråen endnu engang politisk, siger Dan Riise, mens Mie Lausten supplerer:

- Det er udtryk for, at vi rigtig gerne vil have afdækket fuldt ud, hvad der er af muligheder. Vi er godt klar over, at det ikke er nogen nem opgave - men det er det aldrig i en by.

Målet med de 50-70 p-pladser er at sikre, at der er p-pladser nok, selvom hotelbyggeriet sløjfer en del af p-pladserne på Markedspladsen.

- Samlet set kommer der lidt færre parkeringspladser, og vi vil gerne bibeholde det antal parkeringspladser, vi kommer til at mangle, siger Dan Riise.

Parkeringsanalyser har ellers gang på gang vist, at der er p-pladser nok i bymidten. Der er nemlig en del ledig kapacitet i byens parkeringshuse, mens der til gengæld er rift om de gratis p-pladser i byen. Alligevel er en del af byens borgere utilfredse med, at der ikke er p-pladser nok, og derfor skal kommunen også sikre, at det også opleves som om, der er pladser nok, mener Mie Lausten.

- Med det her forslag er vi med til at sikre, at der ikke sker et yderligere fald i parkeringspladserne, og at det ikke opleves sådan, selvom der laves busparkering på Markedspladsen, siger hun.

De to partier vil også gøre det mere attraktivt at køre i elbil i Hillerød. Derfor vil de gerne lave attraktive pladser med ladestandere, der er reserveret til elbiler.

- Elbilerne er helt åbenlyst vigtige i forhold til at sikre en ordentlig klimaindsats, og derfor vil vi gerne være med til at sikre, at det er attraktivt at køre i elbil i Hillerød. Vi skal nu se mere konkret, hvordan forvaltningen kan folde beslutningen ud, men det er tanken at sikre, at der er pladser til elbiler i vores by, og at de også kan lades op, siger Mie Lausten.

På Arkitektur-, Byplan og Trafikudvalgets møde onsdag stillede de to partier forslag om parkeringsinitiativerne, og her vandt forslagene flertal. SF's Peter Langer stemte dog imod de 50-70 nye parkeringspladser, at bruge parkeringsfondens midler på at lave de nye parkeringspladser og til at lave parkeringspladser til turistbusserne på Markedspladsen. Til gengæld var der fuld enighed om at gøre det særligt attraktivt for elbiler og at fortsætte med at lave et parkeringsanvisningssystem. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot bliver også opfordret til at lave en midlertidig parkeringsløsning for turistbusserne ved Annaborg, mens hotelbyggeriet på Markedspladsen står på.

Selvom der ikke var enighed om alle punkter i udvalget, håber Dan Riise, at politikerne i byrådet kan nå til enighed om parkeringsløsningerne i sidste ende.

- Man kunne da godt forestille sig, at Socialdemokratiet og Venstre kunne danne et flertal i byrådet, men det her forslag er tænkt som et oplæg til hele byrådet, og jeg kunne personligt godt tænke mig, at en meget stor del af byrådet endte med at blive enige, fordi det er noget, som berører rigtig mange mennesker i vores by. Derfor skal vi politisk finde en løsning, som er holdbar, og som ikke deler byrådet i to, siger Dan Riise.

arrow Hotelbyggeri venter til efter sommerferie
25. marts 2020 kl. 06:42 Opdateret: kl. 17:55
arrow Bus-chef: Der er risiko for, vi må køre uden om Frederiksborg Slot
04. februar 2020 kl. 04:26 Opdateret: kl. 16:25
arrow Hillerød kan miste turister
04. februar 2020 kl. 04:02 Opdateret: kl. 16:32
Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?