22. oktober 2021
Besøgsrestriktionerne på Hillerød kommunes plejehjem blev fredag eftermiddag ophævet. Foto: Elmer Madsen
Besøgsrestriktionerne på Hillerød kommunes plejehjem blev fredag eftermiddag ophævet. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøgsrestriktioner på plejehjem ophæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøgsrestriktioner på plejehjem ophæves
Hillerød - 19. februar 2021 kl. 21:39
Af Camilla Bjørkman Aagaard

Nu bliver det igen muligt for de ældre på Hillerød Kommunes plejehjem at få besøg af venner og familie uden at skulle tænke over restriktioner og forbud.

arrow Læs også: DEBAT: Et kærligt minde

Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået vaccinations- og immunitetsstatus på Hillerød Kommunes seks plejehjem, og resultatet er, at besøgsrestriktionerne ophæves på alle plejehjem.

Det skriver formand for Omsorgs- og Livskraftsudvalget Christina Thorholm (R) i et indlæg til avisen.

- Det bliver en enorm stor glæde for beboerne på vores plejehjem i Hillerød Kommune og deres pårørende, at besøgsrestriktionerne bliver ophævet her fra fredag eftermiddag, skriver hun.

- Det har været en enorm indgriben i beboernes livskvalitet med de besøgsrestriktioner, der har været, og derfor er det godt, at de nu kan ophæves. Det ikke at kunne få besøg at sine børn og børnebørn i livets afsluttende fase er en kæmpe tab af livskvalitet. Derfor er jeg virkelig glad for, at kunne viderebringe det budskab, at besøgsrestriktionerne er ophævet, skriver hun.

Ifølge Christina Thorholm har medarbejderne på plejehjemmene gjort meget for at skabe gode oplevelser for beboerne under nedlukningen, men det væsentligste i livet er de nære relation, og derfor har besøgsrestriktionerne været meget indgribende for de ældre medborgeres liv, mener hun.

Retningsregler gælder
Besøgsrestriktionerne blev indført midt i september på kommunens bosteder, botilbud og plejehjem, da Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte påbud til en række sjællandske kommuner, der var særligt hårdt ramt af covid-19. Kort før jul blev en del af besøgsrestriktionerne så lempet, så det var muligt at få besøg af de tre nærmeste pårørende i egen bolig, dog højest to på en gang. På Bauneparken, Ålholmhjemmet og Rehabiliteringsafdelingen var det dog stadig kun én pårørende, der måtte komme på besøg i boligen, mens udendørs besøg ikke var muligt.

Når de ældre fremover skal have besøg, gælder naturligvis stadig de samme retningslinjer som i resten af samfundet med afspritning, afstand og et forsamlingsloft på fem.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?