19. juli 2018
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Preben Madsen/Media Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboer spærrede vej så ambulance måtte køre omvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboer spærrede vej så ambulance måtte køre omvej
Hillerød - 09. januar 2018 kl. 09:58
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 56-årige Lars Gliese, som bor på Birkehøjvej i Meløse, har fået en ny dom på to måneders fængsel.

arrow Læs også: Mistænkelig mand var bare en hundelufter

Det skete 5. december, da han endnu engang sad på anklagebænken i Retten i Hillerød, tiltalt for vold, trusler, hærværk og overtrædelse af beredskabsloven ved at spærre Birkehøjvej med grene, så en ambulance ikke kunne nå frem til en af hans naboer.

Episoderne fandt alle sted i juni og juli 2017.

6. juli stadfæstede Østre Landsret en dom på tre måneders fængsel og en bøde på 130.000 kroner for en række lignende episoder, blandt andet hele 38 overtrædelser af beredskabsloven, fordi Lars Gliese havde spærret Birkehøjvej.

Senere samme dag som Lars Gliese fik sin endelig dom, gik han påny ud på Birkehøjvej og spredte partisansøm eller lignende søm, der kunne punktere biler, som skulle forbi hans gård. En nabo fjernede sømmene og anmeldte episoden til politiet.

Et par uger inden landsretsdommen havde Lars Gliese lagt grene ud på vejen, og en ambulance, som var tilkaldt til en kvindelig beboer på vejen, måtte køre en omvej på 4-5 minutter på grund af den spærrede vej.

Ugen før det havde han brudt et elskab på Birkehøjvej op, taget sikringer i skabet og kastet dem efter en mandlig nabo, som nåede at værge for sig med armene, så han ikke fik sikringer i hovedet, men kun blev ramt på sit ene ben.

Lars Gliese var også tiltalt for samtidig at have truet naboen og råbt: »Skrid, du skal ikke blande dig, du skal ikke røre mig, jeg slår dig ihjel«. Han blev dog ikke fundet skyldig i truslerne.

Lars Gliese nægtede sig skyldig i anklagerne. Men Retten i Hillerød fandt ham skyldig i hærværk, vold og i at have spærret vejen, og gav ham en dom på 60 dages fængsel.

Derudover skal han betale 3800 kroner i erstatning for det ødelagte elskab til Radius Elnet.

I udmålingen af straffen lagde retten vægt på, forholdenes karakter, og at de er sket så hurtigt efter at Lars Gliese fik sin sidste dom.

Lars Gliese ankede dommen den 5. december, og spørgsmålet om han skal i fængsel igen, skal derfor endnu engang afgøres i Østre Landsret.

Siden 2008 har Lars Gliese været i konflikt med naboerne på Birkehøjvej og Meløsevej.

Dengang fik han et påbud fra Hillerød Kommune om at holde Birkehøjvej ryddet og klar til vejkørsel, så redningskøretøjer kan komme frem.

Det skete efter, at han gentagne gange havde spærret vejen, så naboerne ikke kunne få post eller få hentet affald.

Men Lars Glieses vejspærringer fortsatte efter påbuddet. Flere gange har spærringerne været ganske farlige, han har eksempelvis spændt et trådhegn ud over vejen, som en kvinde gik ind i.

Hun slog sin hofte og sit håndled. Han har også ved en episode sluttet strøm fra et elektrisk hegn til en træstamme, som han havde lagt på tværs af vejen.

Vejen er en fællesvej, som alle skal kunne køre på. Men Lars Gliese fastholder, at han ejer vejen og at hans private ejendomsret ikke bør krænkes.

Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at kontakte Lars Gliese, men det er ikke lykkedes at træffe ham.

arrow Sultne butikstyve
09. januar 2018 kl. 11:52 Opdateret: kl. 11:02
arrow 71-årig psykisk syg mand med kniv skabte frygt
09. januar 2018 kl. 10:23 Opdateret: kl. 10:23
arrow Falske 1000 krone sedler i Rema 1000
09. januar 2018 kl. 10:10 Opdateret: kl. 10:10

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk