8. august 2020
Byrum og altaner er noget af det, der skal tænkes ind i den kommende arkitekturpolitik, som byrådet forventes at godkende i april 2020. Foto: Allan Nørregaard
Byrum og altaner er noget af det, der skal tænkes ind i den kommende arkitekturpolitik, som byrådet forventes at godkende i april 2020. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Arkitekturråd skal vurdere nye byggeprojekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitekturråd skal vurdere nye byggeprojekter
Hillerød - 06. december 2019 kl. 15:47
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Kommune får nu et arkitekturråd, der i fremtiden skal hjælpe både kommunens forvaltning og politikere med faglig rådgivning, når der skal laves lokalplaner.

- Det er et forsøg på at få en faglig vurdering af de forskellige projekter, der kommer i fremtiden. Jeg tror ikke, at vi bliver mere enige hverken politisk eller med alle borgere af den grund, men det handler om, at der er nogle professionelle, der kigger på det og giver os en faglig vurdering af planerne, fortæller formand for arkitektur-, byplan- og trafikudvalget, Dan Riise (V) og fortsætter:

- Det skal nok ikke være hver gang, der er nogen, der søger om byggetilladelse. Det bliver nok i første omgang, når der skal laves lokalplaner, og så har borgerne mulighed for at kommentere på arkitekturrådets anbefalinger, når lokalplanen kommer i høring, siger han.

Stadsarkitekt droppet

Dermed dropper kommunen planen om en stadsarkitektfunktion, og de 200.000 kroner, der er blevet afsat til stadsarkitekten, skal nu i stedet bruges til at aflønne arkitekturrådet.

Arkitekturrådet skal bestå af tre fagpersoner - to bygningsarkitekter og en landskabsarkitekt.

Arkitektforeningen og Danske Landskabsarkitekter indstiller seks bygningsarkitekter og tre landskabsarkitekter, som forvaltningen vælger kandidater fra. Arkitektur-, byplan- og trafikudvalget skal til sidst godkende medlemmerne.

Anbefalinger og sparring

Arkitekturrådet skal inddrages, når politikerne skal behandle projekter, der bryder afgørende med omgivelserne eller den udvikling, der planlægges for et givent område.

Det kan for eksempel være i forhold til højden, tæthed, arkitektonisk udtryk og landskab. Rådet skal også vurdere projekter, der kræver større nedrivninger eller ændringer i landskabet eller byrum samt projekter, der er placeret på centrale steder, som stiller øgede krav til byrumskvalitet, sikring af kulturarv og bygningshierarki.

Endelig skal rådet give indspark til kommunens overordnede udviklingsplaner, helhedsplaner og bydelsplaner samt ved arkitektkonkurrencer.

Ifølge forvaltningen kan rådet komme med anbefalinger og deltage i drøftelser om udvalgte planer og projekter tidligt i processen, ligesom det kan drøfte særlige spørgsmål vedrørende bevaringsværdige bygninger.

Arkitekturrådet kan desuden i særlige tilfælde give politikerne og forvaltningen faglig viden og perspektiver på den overordnede udvikling i kommunen, eksempelvis i forbindelse med revidering af Planstrategi og Kommuneplan.

Har manglet sparring

Dan Riise glæder sig til at prøve ideen med et arkitekturråd af.

- Man kan jo diskutere, om en stadsarkitektfunktion eller et råd skal laves. Vi vil gerne prøve det af. Hvis det viser sig, at det ikke er løsningen, så må vi finde ud af noget andet.

Men er oprettelsen af rådet et tegn på, at I tidligere har manglet sparring?

- Hvis man kigger på noget af det, der er vedtaget for 5-10 år siden, så er svaret ja. Men jeg må sige, at ved mange af de projekter, vi har gang i nu, har der både politisk og fra bygherres side været stort fokus på, at vi gerne vil højne kvaliteten af det, vi bygger i Hillerød, siger Dan Riise.

Ros til politikudkast

I går eftermiddag var der borgermøde om den kommende arkitekturpolitik i forbindelse med, at et udkast til politikken er i høring. Her blev ønsket om en stadsarkitekt igen luftet.

- Jeg er meget bekymret for den røde tråd, for selvom det er super godt arbejde med den nye politik, så er jeg bekymret, hvis der ikke er en stadsarkitekt, der har fat i den røde tråd, lød det fra en deltager.

Til det svarede borgmester Kirsten Jensen (S):

- Kravet og forslaget om en stadsarkitekt er udtryk for, at man har været uenig i nogle af de ting, der er blevet besluttet. Den nye arkitekturpolitik er svaret på den uro, og nu får vi også et arkitekturråd, men det er vigtigt, at det hviler på et politisk grundlag, sagde Kirsten Jensen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?