18. maj 2021
Anders Greis har et ønske om at slå et hak i jordoverfladen med sin musik. Det kan man argumentere for allerede er sket med sangen »Ramadan i Danmark«.
gallery icon

Se billedserie

Anders Greis har et ønske om at slå et hak i jordoverfladen med sin musik. Det kan man argumentere for allerede er sket med sangen »Ramadan i Danmark«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anders skrev sang om ramadan til højskolesangbogen- blev kaldt landsforræder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders skrev sang om ramadan til højskolesangbogen- blev kaldt landsforræder

Anders Greis fra Nødebo har en finger med i to af de nye sange i Højskolesangbogen. Særligt »Ramadan i København« har vakt debat, og det har fyldt meget på både godt og ondt.

Hillerød - 17. november 2020 kl. 07:01
Af Joachim Christensen

Det var da New York Times ringede, at Anders Greis for alvor forstod omfanget af den debat, han med en ny sang havde været med til at sætte i gang.

arrow Læs også: Med i Højskolesangbogen: Søstre skrev sang om sorg og slap gennem nåleøjet

Sangen »Ramadan i København« er med i den 19. udgave af Højskolesangbogen, der udkom i fredags. Men kort efter tilblivelsen sidste sommer mødte den voldsom kritik, og diskussen om dens berettigelse fortsatte ud over landets grænser.

- Vi vidste godt, der ville være forskellige meninger om den, men vi havde ikke forestillet os, at New York Times ville ringe, og teksten ville komme på forsiden af Politiken, siger Anders Greis.

Den 39-årige sangskriver og kulturformidler fra Nødebo har sammen med Isam B, Nana Jacobi og Özcan Ajrulovsk skrevet en af nyere tids mest omdiskuterede danske sange. Selv hilser han uenigheden velkommen, men han oplevede også, at mediemøllen kørte stærkt, og at nogen gik langt over stregen med trusler og tilsvininger. For eksempel da han faldt over en artikel om sangen, der var lagt på en meget højreorienteret hjemmeside.

- Der var en, der havde kommenteret, 'hvad med ham landsforræderen, Anders Greis. Jeg kan se, han bor i Nødebo og har børn.' Der kan jeg godt blive meget vred. Jeg bliver stadig kaldt alt muligt i kommentarsporene, og generelt prøver jeg at lade være med at læse dem. Vi skal kunne være uenige sammen, men trusler og grove generaliseringer af bestemte mennesker er uden for skiven, siger han.

Det er det hele værd

Som sangskriver og tidligere højskolelærer har Anders Greis længe gået med en lille drøm om at komme med i Højskolesangbogen. Han blev inviteret med på seminar, hvor en række musikere skulle finde sammen om at give deres bud på nutidige sange til den blå bog.

For de trænede sangskrivere var det som at være tilbage i skolegården.

- Der blev holdt en brandtale, og så stod vi ellers der som små skolebørn og var ved at pisse i bukserne, husker han.

De fire fandt sammen og skrev sangen i fællesskab.

- Det møde vi har haft er sangen. Vi har interesseret os intenst for hinanden og tænkt over, hvad der ved ramadanen kan genspejles i vores liv, forklarer Anders Greis.

Og gennem det seneste halvandet år har »Ramadan i København altså affødt en væld af kommentarer også til ham personligt. De fleste tager han glædeligt imod.

- Det har fyldt meget, men langt overvejende positivt. Det har været det hele værd. Der er danske muslimer, der har sagt til mig, at de føler sig inkluderet, fordi den sang er der. Hvis den bare kan flytte lidt i en positiv regning, så er det godt, og den har i hvert fald flyttet noget også for mig, siger han.

Sangen har også været med til at skabe grundlag for at Anders Greis kan tage rundt og spille og give foredrag. Han sender en lille tanke til de første folketingsmedlemmer, der var ude med kras kritik. Verdens bedste pr-bureau, som han kalder dem.

Et kig ind i andres liv

Det var ikke givet, at alle deltagere på seminaret fik en sang med i den nye udgave af Højskolesangbogen. Anders Greis fik to, da han har været med til at sætte melodi på »Forårssang uden Håb« skrevet af forfatter Stine Pilgaard,

Men hvad kendetegner egentlig en god højskolesangbogssang?

Anders Greis har selv været glad for B.S. Ingemanns »Tit er jeg glad« og som højskolelærer begyndte han for alvor at dykke ned i bogens mangeartede tekster og melodier.

- Der er jo guld på alle mulige måder. Oplevelsen af at få en indgang til andre mennesker og kigge ind i deres liv. Man kan jo føle sig som en patriotisk jyde i tre et halvt minut, siger han med et smil og en henvisning til »Skipper Klements Morgensang« om Grevens Fejde, som enkelte af hans elever på Den Rytmiske Højskole insisterede på at synge til morgensang.

De bedste sange har altid to lag, mener han.

- En god sang er konkret og generel samtidig. Der skal være noget nyt, der åbner sig, noget der peger på det store billede. I en højskolesang er det derfor vigtigt, at man taler ind i dannelse og livsoplysning; at vi forstår andre perspektiver end vores eget. Så man prøver at gå en mil i en anden mands mokkasiner, siger han.

Som guitarist har Anders Greis lært det meste ved at spille rundt om lejrbålet, derfor må de ikke være for tekniske. Med simple akkorder bliver de tilgængelige og kan leve videre.

Det håber Anders Greis også, at hans bidrag til Højskolesangbogen kan.

- Det er en stor ære at have en sang med. Som kunstner vil man jo gerne, som jeg tror, Bowie sagde det, slå et hak i jordoverfladen.

arrow Sådan reddede Eva Madsen mormors ikoniske kolonihavehus
30. december 2020 kl. 05:59 Opdateret: kl. 20:29
arrow Forstander får sange med i Højskolesangbogen
22. november 2020 kl. 08:11 Opdateret: kl. 11:19
arrow Omstridt højskolesangbog er populær: 75.000 solgt på fem dage
17. november 2020 kl. 23:31 Opdateret: kl. 23:32
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?