25. maj 2019
For administrerende direktør Anders Christian Lapain Lundquist er det vigtigt, at medarbejderne har det godt sammen. Det betyder blandt andet, at firmaet rejser ud i verden, når en succes skal fejres.
gallery icon

Se billedserie

For administrerende direktør Anders Christian Lapain Lundquist er det vigtigt, at medarbejderne har det godt sammen. Det betyder blandt andet, at firmaet rejser ud i verden, når en succes skal fejres.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 60-års jubilar mangler ansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

60-års jubilar mangler ansatte
Hillerød - 14. maj 2019 kl. 15:51
Af Camilla Bjørkman Aagaard I 1959 startede ingeniør Aksel V. Jensen et rådgivende ingeniørfirma, som han opkaldte efter sig selv.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Han startede på Birkehaven i Hillerød hjemme i min mors og fars soveværelse. Det blev ryddet, og så havde han kontor derinde. Det er en af de meget få ting, jeg kan huske fra 1959, for han havde tit møder. Jeg vidste ikke, hvad et møde var, så jeg spurgte, og så fik jeg lov til at komme med til et møde. Jeg kan huske, at jeg har siddet på en lille taburet og hørt, hvad de har snakket om, fortæller John Jensen, der er søn af Aksel V. Jensen.

Han var fra slutningen af 1970'erne og frem til 2017 selv direktør i firmaet efter sin far og er i dag stadig ansat og har sin gang i huset, der ligger i idylliske omgivelser på kanten af Gadevang i Hillerød.

Aksel V. Jensen kom godt fra start med sin virksomhed, og i løbet af få år blev huset på Birkehaven bygget til, og der blev ansat en håndfuld ingeniører. Nogle år senere flyttede familien og virksomheden til Skovledet i Hillerød, hvor firmaet lå, indtil John Jensen i 1989 købte bygningen, som siden 1990 har været fimaets base med tegnestue, kontorer og mødelokaler.

Unge er kommet til
I 1992 døde Aksel V. Jensen, og 25 år senere, den 1. juli 2017, overlod John Jensen direktørstolen til Anders Christian Lapain Lundquist, der har været i firmaet siden 2001.

- Der skal nye folk til. Jeg har en søn, der er ingeniør i Aarhus. Vi har for mange år siden afklaret, at han ikke skulle overtage efter mig. Siden Anders har været direktør, har vi gennemgået et generationsskifte, hvor mange unge er blevet ansat. Det er meget nyt, for vi har tradition for, at folk er her i en menneskealder, men der er spændende at opleve den nye bølge af medarbejdere, fortæller John Jensen.

Aksel V. Jensen A/S har været involveret i en lang række byggerier over hele landet, blandt andet Birkerød Gymnasium, Helsinge Realskole og dens børnehave, Hundested Skole, Marie Mørks Skole i Hillerød og Søfartsmuseet i Helsingør. I øjeblikket er de blandt andet med til at opføre 225 ungdomsboliger på C.F. Richs Vej i København samt Biblioteksparken i Aarhus.

- Vores specialitet helt fra begyndelsen af har været almene boliger. Vi har blandt andet lavet Nødebo Have i Nødebo, som var en byggesag, hvor vi tilførte en by noget liv. Vi fik Brugsen og købmanden til at overleve, Netto kom, og skolen overlevede, fordi der pludselig kom 140 boliger. Det har været et meget sjovt projekt, fortæller John Jensen, der selv bor i Nødebo.

Kan ikke få arbejdeskraft
Firmaet har travlt i disse år og kunne sagtens bruge 10 flere medarbejdere - men det er svært at finde dem, fortæller Anders Christian Lapain Lundquist.

- Det har aldrig rigtigt været så populært at læse til ingeniør for de unge menensker, men det skulle de tage at gøre, for vi har altså brug for dem. Vi har prøvet at have rekrutteringsbureauer inde, men de giver simpelthen op, for de kan ikke finde nogen. Det er et generalt problem for branchen både på konstruktørsiden, tegnersiden og på ingeniørsiden, fortæller direktøren.

Derfor har det også været vigtigt for ham at få skabt et arbejdsmiljø, hvor de unge medarbejdere er glade for at være, så de kan trække deres ingeniørvenner til.

- De har det rigtig godt sammen, de laver mange arrangemeneter ved siden af arbejdet, og de hygger sig og laver alle mulige spændende ting, også med tilskud fra firmaet en gang imellem. Det går vi meget op i, fortæller Anders Christian Lapain Lundquist, der håber og tror på, at firmaet også kommer til at fejre sit 70- og 80-års jubilæum.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede