6. august 2020
Håndværkerbyen skal ligge her langs Lyngevej. Foto: Allan Nørregaard
Håndværkerbyen skal ligge her langs Lyngevej. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 410 håndværkere flytter ind på mark i Nr. Herlev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

410 håndværkere flytter ind på mark i Nr. Herlev

Planerne om en stor håndværkerby i Nr. Herlev bliver nu til virkelighed.

Hillerød - 15. januar 2020 kl. 15:02
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I takt med at byggeriet af det nye hospital er blevet skudt i gang, er pladsen blevet trang i håndværkerbyen på Smørkildevej. Derfor søgte Cramo Adapto, der driver håndværkerbyen, tilladelse til at etablere en ny og endnu større håndværkerby for godt et år siden.

Nu er ansøgningen blevet behandlet i Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget og i By og Miljø i Hillerød Kommune, der i december gav endelig landzonetilladelse til den nye håndværkerby, der skal ligge på et stykke kommunal mark ved Lyngevej umiddelbart nord for Nr. Herlev.

Den oprindelige plan var, at håndværkerbyen skulle huse 644 midlertidige enkeltmandsboliger, men i tilladelsen, der gælder i tre år, er antallet reduceret til 410.

Området er desuden blevet cirka 10.000 kvadratmeter mindre, placeringen er blevet rykket 70 meter længere væk fra Nr. Herlev by, og antallet af parkeringspladser er gået fra 62 til 100.

Manglende dialog

Allerede da planerne om en håndværkerby kom frem, vækkede det opsigt hos beboerne i Nr. Herlev. Og beboerne er ikke just blevet mere begejstrede med tiden, selvom den endelige tilladelse viser, at der er blevet lyttet til beboerne, fortæller formand for Brødeskov Lokalråd Mathias Skarby.

- Der er en hel del ting, de har været lydhør over for. De har blandt andet været imødekommende i forhold til størrelse og placering. Og der står, at det skal være ryddet igen efter tre år. Men vores frygt er stadig, at der ligesom ved mange andre kommunale projekter, bliver givet dispensation til, at det kan være der i endnu længere tid. Vi vil i hvert se det blive fjernet, før vi tror det, siger Mathias Skarby og fortsætter.

- Men det handler mest af alt om den manglende dialog. De er kørt videre uden at tale yderligere med os, og de har ikke behandlet vores spørgsmål om, hvorfor det ikke kan ligge et andet sted. Det føles som om, at beslutningerne er taget for længe siden, og at de nu bare orienterer af pligt, siger han.

Men den kritik er formand for Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget Dan Riise ikke enig med Mathias Skarby i.

- Grunden til at vi ikke kørte videre med deres forslag til placering ved sygehuset var, at det ikke kan lade sig gøre at lægge den der. Vores holdning er, at byen skal være der, mens vi bygger og ikke længere. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad fremtidige udvalg og byråd eventuelt vil godkende. Men hvis der på et tidspunkt skal laves lokalplaner derude, så er de første, vi spørger, naboerne, siger Dan Riise.

Boligerne vil blive opført i to etaper. De første i dette forår og resten i ultimo 2020.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?