24. oktober 2020
3F Nordsjælland kører en faglig sag mod ejeren af restaurantkæden Thai4You. Fagforeningen mener, at restaurantejeren har groft underbetalt Nok, der var ansat sok kok på kædens restaurant i Hillerød.
3F Nordsjælland kører en faglig sag mod ejeren af restaurantkæden Thai4You. Fagforeningen mener, at restaurantejeren har groft underbetalt Nok, der var ansat sok kok på kædens restaurant i Hillerød.
Foto: Malene Lauritsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3F: Nok blev snydt for 1,5 millioner kroner i løn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3F: Nok blev snydt for 1,5 millioner kroner i løn
Opdateret 20. december 2019 kl. 08:54
Hillerød - 19. december 2019 kl. 09:15

Den thailandske kok Surachai "Nok" Thongphap blev snydt for over 1,5 millioner kroner i løn, da han arbejdede for en dansk ejer af restaurantkæden Thai4You. Han endte med at arbejde på en restaurant i Hillerød i fire år til en timeløn på 50 kroner. Det skriver Fagbladet 3F.

- Jeg havde tre fridage om året. Juleaften, juledag og nytårsaften. Ellers skulle jeg arbejde hver dag, fortæller Nok, der arbejdede op til 290 timer om måneden.

Som Fagbladet 3F tidligere har afsløret, bliver kinesiske kokke groft udnyttet på danske sushi- og kinarestauranter landet over via beløbsordningen.

Her må de arbejde for ned til 20 kroner i timen i alle ugens dage, mens de ofte samtidig bliver tvunget til at betale penge tilbage til deres chefer.
Myndighederne mistænker, at udnyttelsen af kinesiske kokke og deres ægtefæller foregår "systematisk" i Danmark.

Men andre restauratører end de kinesiske bruger tilsyneladende samme finte til at snyde deres ansatte via den såkaldte beløbsordning.
Sådan var det også for Nok, der havde en opholdstilladelse på beløbsordningen, som på papiret skulle sikre ham gode vilkår i Danmark:
37 timers arbejdsuge, en månedsløn på 31.300 kroner og fem ugers fri hvert år.

Det var mindstekravet til at få opholdstilladelse i Danmark via beløbsordningen, da Nok blev ansat i 2015. Men langt fra den virkelighed, som Nok endte med at arbejde under.

I stedet forklarer han, at han havde en arbejdsuge over 65 timer, ingen fridage og en samlet løn hver måned på ca. 13.000 kroner. Penge han fik udbetalt kontant.

- Jeg havde ikke adgang til min lønkonto eller mit NemID. Jeg så aldrig et papir fra Skat eller andre myndigheder. Og jeg fik aldrig en rigtig lønseddel. I stedet fik jeg små håndskrevne sedler fra min chef, hvor der stod, hvad jeg skulle have i løn, fortæller Nok.

arrow Læs også: Restaurantejer afviser af have snydt thailandsk kok for løn
Chef putting Pad Thai to the plate

3F kører en faglig sag på restaurantkædens ejer.
Foto: Chaovarut Sthoop/Colourbox


Faglig sag mod restaurantejer

Noks sag endte på 3F Nordsjællands næstformand, Ronny Iversens, bord.
- Vi kunne hurtigt se, at Nok blev snydt for mange penge hver måned, siger han.

Derfor valgte Ronny Iversen og 3F at køre en faglig sag på Noks vegne.
Her lyder kravet imod ejeren af Thai4You, Tue Kalmo, på 1,5 millioner kroner i efterbetaling af løn, som Nok ifølge 3F burde have fået udbetalt i henhold til sin kontrakt.

Billede

Det er denne restaurant på Østergade i Hillerød,
hvor den thailandske kok Surachai "Nok"
Thongphap arbejdede for 50 kroner i
timen. Foto: Johanne Wainø


Restaurantkæden Thai4You har en række restauranter med thaimad i Helsingør, Hillerød, Klampenborg, Hellerup, København og Valby.

Fagbladet 3F har kontaktet ejeren, Tue Kalmo, som Surachai "Nok" Thongphap arbejdede for.
Men han er ikke vendt tilbage på opkald, sms'er eller telefonsvarerbeskeder.

arrow Afsløring: Kina-restauranter efterforskes i stor udlændingesag
20. december 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 17:30
arrow Kinesere advarer hinanden efter afsløring af kokkefinte
14. december 2019 kl. 06:50 Opdateret: kl. 06:52
arrow Kinesiske kokkes arbejdsforhold under lup
09. december 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 16:16
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?