21. juni 2018
Der er i alt 1.350.000 kroner til den nye legeplads på Posen, som bliver for både de mindste og større børn. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der er i alt 1.350.000 kroner til den nye legeplads på Posen, som bliver for både de mindste og større børn. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 350.000 fondskroner til ny legeplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

350.000 fondskroner til ny legeplads
Hillerød - 11. juni 2018 kl. 06:08
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statens Kunstfond har besluttet at støtte den nye legeplads på Posen med 250.000 kroner, mens Nordea Ejendommes fond giver 100.000 kroner.

- Vi har ansøgt Statens Kunstfond om 500.000 kroner, og vi har fået halvdelen. Det er vi rigtig godt tilfredse med, for der er også andre, der har søgt fonden om penge, siger Christina Høi Skovdal (S), medlem af Børn-, Familie- og Ungeudvalget samt styregruppen bag legepladsprojektet.

De to donationer er øremærket henholdsvis kunstnerhonorar og et aktivitetsspil »Energileg«, som er et interaktivt »tag-fat«-legespil.

Styregruppen blev på et møde i forrige uge præsenteret for landskabsarkitekttegnestuen Thing Brandt Landskabs projektforslag. For de mindste er der tænkt et indhegnet område, hvor en del af de eksisterende træskulpturer på den nuværende legeplads bliver genanvendt. Hertil kommer en ny stor sandkasse, formet som en kongekrone, og et befæstet kørespor til løbecykler. Til de større børn etableres der en række aktiviteter, der lægger op til bevægelse, balance og leg. De tre gavle, der er omkring tre meter høje, er legepladsens omdrejningspunkt. De fungerer både som klatrevæg og legekulisse, og der er monteret en række legeelementer som brandmandsstang, forskellige rutsjebaner, armgang og balancebomme. I parforceskoven anlægges der balance og forhindringsbane, ligesom der opstilles en stor fugleredegynge. Hele legepladsen anlægges med konkrete referencer fra Frederiksborg Slot.

Godt med genbrug
Projektforslaget er udarbejdet efter en række møder i styregruppen samt en børneworkshop i maj måned på Frederiksborg Slot og Posen. Her kom en gruppe indbudte børn i alderen 6-12 år med input og ønsker til den kommende legeplads.

Efter planen skal legepladsen indvies omkring jul.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk