27. juni 2019
Den 29-årige blev frikendt ved Retten i Hillerød. Foto: Hans Jørgen Johansen
Den 29-årige blev frikendt ved Retten i Hillerød. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 29-årig frikendt for voldtægt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

29-årig frikendt for voldtægt
Hillerød - 24. maj 2019 kl. 17:15
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stemmerne var i en 29-årig mands favør, da han for nylig var for Retten i Hillerød tiltalt for voldtægt. Da domsmandsretten var uenige, blev det nemlig flertallet, som frikendte den 29-årige for at have voldtaget og blufærdighedskrænket en kvinde om morgenen den 10. februar på en adresse i Hillerød. Det fremgår af dombogen.

Den 29-årige var tiltalt for voldtægt samt blufærdighedskrænkelse ved at have haft både vaginalt og analt samleje med kvinden samt at have befølt hendes bryster og hendes skridt, mens kvinden lå og sov, og hun ifølge anklageskriftet befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at gøre modstand.

Anklagemyndigheden havde krævet den 29-årige fængslet, mens han nægtede sig skyldig i sagen. Kvinden, som havde anmeldt den 29-årige for voldtægt, krævede 75.000 kroner i erstatning fra den 29-årige, som har siddet varetægtsfængslet fra den 10. til den 15. februar.

Ifølge dombogen blev kvinden undersøgt for DNA-spor efter hændelsen. Af personundersøgelsen fremgår det, at der »ved endetarmsåbningen sås en læsion, der muligvis var frisk, og som kunne være opstået ved indtrængen som af undersøgte oplyst.« Der fandtes dog ikke spor af sæd eller fund af mandligt DNA hverken vaginalt eller analt, fremgår det af dombogen.

På baggrund af undersøgelserne og vidnernes forklaring i retten, fandt domsmandsretten det bevist, at sagens parter alle var berusede, og at der har fundet en seksuel episode sted mellem den 29-årige tiltalte og kvinden.

Domsmandsretten var også enige om at finde det bevist, at episoden indebar berøring på brystet og i skridtet samt analt samleje, og at kvinden ikke var interesseret i at være sammen med den 29-årige seksuelt, men at hun ikke kunne modsætte sig, fordi hun sov og var beruset. Domsmandsretten fandt det dog ikke bevist, at der havde fundet vaginalt samleje sted.

Herfra var domsmandsretten dog uenige. To voterende mente, at den 29-årige ikke var klar over, at kvinden ikke var i stand til at modsætte sig, og at han ikke vidste, kvinden sov og var så påvirket af alkohol, at hun ikke kunne gøre modstand. De voterende mente derfor, at den 29-årige ikke havde grund til at tro andet, end at kvinden frivilligt havde sex med ham. De to voterende mente derfor, at den 29-årige skulle frifindes.

En anden voterende lagde dog vægt på, at der ikke forud for den seksuelle hændelse havde fundet en flirt sted mellem kvinden og den 29-årige samt at hun to gange fjernede den 29-åriges hånd, da han befølte hende.

»Endelig lægges det også efter hendes forklaring til grund, at hun vågnede på grund af en smerte i anus, og at hun opdagede, at det var tiltalte, der havde indført sin penis i hendes anus,« fremgår det af dombogen.

Et vidne, som også var i den lejlighed, hvor episoden fandt sted, havde desuden forklaret, at den 29-årige sagde: »Jeg er sgu kommet til at pille lidt på hende,« da han vågnede. Den voterende ønskede derfor, at den 29-årige skulle dømmes.

Stemmeflertallet faldt dog ud til den 29-åriges fordel, og han blev derfor frifundet i sagen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede