21. januar 2019
En 25-årig mand blev mandag aften anholdt og sigtet for at sætte ild til Hanebjerg Skole i Brødeskov. Foto: Allan Andersen
gallery icon

Se billedserie

En 25-årig mand blev mandag aften anholdt og sigtet for at sætte ild til Hanebjerg Skole i Brødeskov. Foto: Allan Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25-årig mand sigtet for skolebrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årig mand sigtet for skolebrand
Opdateret 11. december 2018 kl. 11:06
Hillerød - 11. december 2018 kl. 11:02
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 25-årig mand er blevet anholdt og sigtet for at sætte ild til Hanebjerg Skoles afdeling i Brødeskov.

arrow Læs også: Genopbygning af skole efter brand tager otte måneder

Manden blev anholdt mandag aften i nærheden af skolen, og i dag tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hillerød. Det sker klokken 13.

Ifølge Henrik Gunst, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet i Nordsjællands Politi, har manden ingen tilknytning til Hanebjerg Skole.

Hvor omfattende skaderne på skolen er er endnu uvist, da politiets teknikere først i løbet af tirsdagen skal i gang med arbejdet på stedet. Nordsjællands Politi og Frederiksborg Brand & Redning blev alarmeret klokken 19.30. Ilden nåede at brede sig til tagkonstruktionen på bygningen, hvilket besværliggjorde arbejdet for brandvæsenet, der var massivt til stede på adressen og fik assistance fra Nordsjællands Brandvæsen station Allerød.

Distriktsskoleleder Frank S. Mortensen siger til Frederiksborg Amts Avis, at der er store brandskader, og at dele af skolen skal rives ned og bygges op igen.

- Det er en kæmpe ærgrelse, at vi har været udsat for brand. I morges samlede vi børnene, og der var også mange forældre til stede for at fortælle dem, at skolen er et trygt og sikkert sted at være, og vi nu skal i gang med at bygge noget op og komme videre, fortæller Frank S. Mortensen.

Undervisningen fortsatte tirsdag morgen, men eleverne i indskolingen er blevet undervist i andre lokaler end normalt.

- Vi er heldigvis privilligerede at have meget plads, så undervisningen kunne flyttes til andre lokaler, siger Frank S. Mortensen.

Skolen vil i løbet af tirsdagen melde mere information ud på sin hjemmeside.

arrow 25-årig afvist på skadestue: Brændte skole af
11. december 2018 kl. 14:40 Opdateret: kl. 14:40
arrow Brand på skole er formentlig påsat
10. december 2018 kl. 20:36 Opdateret: kl. 22:17

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk