11. december 2018
23-årige Kasper Juul har sluppet foden fra speederen og solgt sit leasingfirma for et millionbeløb.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

23-årige Kasper Juul har sluppet foden fra speederen og solgt sit leasingfirma for et millionbeløb.Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 23-årig sælger sit firma for millionbeløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

23-årig sælger sit firma for millionbeløb
Hillerød - 20. oktober 2018 kl. 07:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vilje slår talent. Tror du nok på det selv, så tror jeg ikke, det er talentet, det kræver. Luk øjnene og åben igen, hvis alle dørene står åben, hvilken dør går du så ind ad? Det har jeg altid selv kørt meget efter. Jeg har aldrig tænkt, hvad nu hvis det går galt, siger 23-årige Kasper Juul, som netop har solgt sit leasingfirma til et millionbeløb. Dog vil han ikke kommentere nærmere på det konkrete beløb.

Det er Forza Leasing, som har opkøbt LeasingExperten, som Kasper Juul står bag, og det er ikke helt ubevidst, at det netop er dem, som Kasper Juul har solgt til.

- Jeg har altid gået heroppe, siden jeg var 15 år, og kigget på bilerne og tænkt, at når jeg blev 18 år, så skulle jeg herop og lease en bil. De er et af Danmarks største leasingfirmaer, og Lasse Frost, som er administrerende direktør, har jeg en god relation til, og vi deler samme visioner, så det var meget logisk, at det var dem, vi solgte til, siger Kasper Juul.

Ifølge Lasse Frost, som er administrerende direktør i Forza Leasing, så er det en god forretning, de har gjort sig.

- Vi får et forretningsområde dækket, som vi ikke havde før. Vores kunder er mellem 35-65 år, hvor Kaspers er fra 25-35 år, så det er et enormt godt match, fordi de har en anden kundeprofil. Det er rigtig positivt, at vi har fået så stort et spænd, og så dækker vi bredere både i forhold til kunder og biler, da LeasingExperten tilbyder andre biltyper end os, siger Lasse Frost og fortsætter:

- Derudover er de super dygtige på sociale medier. Vi har 16.000 følgere, som vi har brugt knap 10 år på at få, og de har 12.500, som de har fået på 2,5 år. Det er flot, siger Lasse Frost.

Ifølge Kasper Juul var der ikke meget mere at nå med firmaet, så derfor valgte han at sælge det.

- Jeg kan godt lide at starte virksomheder op, men når det kommer til driften, og det bliver for meget hverdag, som kører i det samme flow, så bliver det for tungt. Vi havde nået det, vi kunne med LeasingExperten, og vi var kommet på landkortet, så der var ikke meget mere at nå, siger Kasper Juul, som nu har overdraget sit rullende eventyr til Forza Leasing.

Planen er nu, at Kasper Juul bliver i Forza Leasing i en periode, men der ligger stadig nogle ideer og bobler under overfladen.

- Det næste skridt er måske, at jeg skal lave noget software eller it. Jeg kunne godt finde på at lave en app til bilbranchen. Der er en masse programmer, men de er så tunge og svære, så det skal gøres nemmere, siger Kasper Juul.

Og selvom Kasper Juul har en masse færdigheder og ambitioner med sig i bagagen, så er det ikke noget, som udspringer sig fra en uddannelse.

- Jeg har ingen uddannelse. Jeg kører lige på og hårdt. Jeg har altid haft det sådan, at man skal følge sine drømme, så det har jeg gjort lige fra starten, siger Kasper Juul, som siden første dag i branchen har haft speederen i bund.

Det er 2,5 år siden, at LeasingExperten for første gang slog dørene op. Før det havde Kasper Juul et IT-firma, som han solgte. Han ville i stedet prøve kræfter med bilbranchen og beskæftige sig med luksuriøse biler, så han kastede sig, sammen med sin far, ud i projektet med LeasingExperten.

- Planen var bare at lave et lille hygge-firma, hvor vi selv kunne køre biler og lease ud til netværket. Den første måned lavede vi tolv biler, og så tænkte vi, at det her kunne godt gå hen og blive seriøst. Vi skulle lease 20 biler ud om året, men det gjorde vi på 1,5 måned, og det var vi slet ikke gearet til, siger Kasper Juul.

Udover at være nomineret som årets unge håb af Ivækstprisen 2017, så har han også deltaget i DR3 programmet »Født til succes«.

- Programmet blev set af så mange, så vi fik enormt meget branding ud af det. Pludselig stod sangerne Christoffer og Xander herude, som også ville lease biler, siger Kasper Juul.

- Det gik bare så stærkt på de to år, og far og søn var bare ikke gearet til at det skulle gå så stærkt. Vi sparrer rigtig godt sammen, men nogle gange er vi også bare hinandens uønskede hårvækst, siger Kasper Juul, som stadig har blod på tanden efter at starte noget nyt:

- Jeg skal ud og starte noget nyt. Spørgsmålet er bare, hvad det skal være. Det skal helst give den her kildende fornemmelse i maven, før jeg kaster mig ud i det, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk