14. august 2018
19-årige Anne-Marie Bjerre Koch fra Hillerød drømmer om at komme ind på filmskolen. I søndags viste hun sin nyeste film i Cafe Slotsbio. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

19-årige Anne-Marie Bjerre Koch fra Hillerød drømmer om at komme ind på filmskolen. I søndags viste hun sin nyeste film i Cafe Slotsbio. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 19-årig filmmager med noget på hjerte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

19-årig filmmager med noget på hjerte
Hillerød - 12. juni 2018 kl. 07:26
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Salen i Cafe Slotsbio var søndag eftermiddag næsten fuld, da 19-årige Anne-Marie Bjerre Koch fra Hillerød viste sin nyeste kortfilm »Lost boy« for publikum.

Filmen handler om 12-årige Daniel, der hellere vil lege end at lave lektier og derfor flygter ud i skoven med sin bedste ven Peter.

- Den handler om det at gå fra barn til voksen. Film skal røre. Det er vigtigt for mig, at man, når man går ind og ser en film, sidder tilbage og tænker over den. At den bliver i en nogle timer efter. Det er drømmescenariet, når jeg laver film. De skal sige et eller andet og gå på kant, siger Anne-Marie Bjerre Koch.

Det var første gang, hun viste filmen for et større publikum.

- Det var meget meget mærkeligt. Det var en vild oplevelse at stå på scenen og sige et par ord. Der var også en lille pige på bagerste række, der begyndte at græde undervejs i filmen. »De tager hans bamse. Det er synd for ham«, sagde hun. Så ved jeg, at den virker, siger hun med et grin.

Elsker at skrive
Anne-Marie Bjerre Koch har instrueret seks kortfilm. Hun har skrevet manuskript til flere af dem og har lavet lyd til andre.

- Jeg har altid godt kunne lide at fortælle historier og at skrive. Da jeg var 12 år, vandt jeg en novellekonkurrence, hvor præmien var en plads på en forfatterskole. Det åbnede mine øje for, at det bare er enormt fedt at skrive. Når man laver film, er de kreative aspekter koblet på med lys og lyd, fortæller hun.

Ros fra »Ålen«
Siden har hun gået på Station Next, en filmskole for unge, hvor hun instruerede afgangsfilmen »Brud«, der handler om tvangsægteskab. Filmen fik flotte anmeldelser med på vejen af filmproducenten Peter Aalbæk Jensen. I øjeblikket er hun ved at færdiggøre 3.g på Frederiksborg Gymnasium, hvor hun har gået på musiklinien. Filmene laver hun ved siden af skolen, så med skole, lektier, fester og film har der været nok at se.

- Det handler virkelig om at prioritere. Jeg har nok prioriteret lidt ned på det sociale på skolen. Jeg vil rigtig gerne gøre det godt i gymnasiet, men jeg vil også gerne gøre det godt med film, så det har handlet om at finde den gyldne middelvej. Der er nogle afleveringer, der er kommet lidt sent afsted, men heldigvis går jeg i en meget kreativ klasse, hvor der er mange, der laver noget ved siden af, så det er lidt kutyme i klassen, siger hun.

Drømmen om filmskolen
Hvad fremtiden byder på ved hun ikke præcist. Dog indeholder den bestemt flere film, understreger Anne-Marie Bjerre Koch.

- Nu bliver jeg student til sommer, og så tager jeg nok to sabbatår, hvor jeg måske vil ud at rejse og gå på European Film College i Ebeltoft. Problemet er, at det er voldsomt dyrt at gå på skolen, så jeg må finde ud af, om jeg har råd. Jeg vil i hvert fald fokusere på at lave flere kortfilm og blive så dygtig, som jeg overhovedet kan. Det ultimative mål er at komme ind på filmskolen, men jeg kommer nok ikke ind i første forsøg og heller ikke andet. Men måske i femte, griner hun med henvisning til, at Den Danske Filmskole kun optager seks personer på instrultørlinien hvert andet år.

- Der er ikke så mange instruktørjob derude, så derfor bliver der ikke uddannet flere. Det er også det problem, jeg sidder med i øjeblikket: Hvilken vej skal jeg gå? Jeg kan også bare fortsætte med at lave film uden at gå på skolen. Det handler jo enormt meget om netværk. Man bruger netværk, og man finder ud af, hvem man kan arbejde sammen med. Man lærer enormt meget af produktioner. Mine forældre støtter mig heldigvis fuldt ud i det, jeg vil. Min mor synes, at det er en god ide for mig at have en uddannelse. Film og medievidenskab ville være en oplagt mulighed for mig, for det giver mig også mulighed for at lave noget andet inden for film og tv, f.eks. producer i Danmarks Radio eller sådan noget, siger hun.

Nu handler det i første omgang om eksaminer, men hun har allerede en ny ide til en kortfilm, der skal handle om flygtninge.

»Lost boy« bliver sendt til forskellige filmfestivaler i løbet af sommeren og til sommer kan man se den på YouTube.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk