11. december 2018
Thomas Hovaldt er normalt musiker og underviser, men de seneste år har han kastet sig over forfatterskabet også. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Thomas Hovaldt er normalt musiker og underviser, men de seneste år har han kastet sig over forfatterskabet også. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Spørgsmålet er, om den digitale udvikling er skadelig for demokratiopfattelsen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Spørgsmålet er, om den digitale udvikling er skadelig for demokratiopfattelsen?
Hillerød - 23. oktober 2018 kl. 23:13
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan påvirker fake news vores verden, og er Facebooks og Googles algoritmer i virkeligheden bare med til, at vi lukker os mere og mere om os selv og dem, vi er enige med?

I den nye bog »Opbrud - 12 udbrud« taler Benny Pedersen og Hillerød-forfatteren Thomas Hovaldt med 12 markante danskere om deres syn på fake news og den digitale udvikling i forhold til vores kultur og samfund.

- Bogen er egentlig en naturlig udløber af den debat, der har været de seneste år om danskhed. Derudover har vi set en tendens til, at store lande lukker sig mere om sig selv og bliver mere nationalt orienterede med Brexit, valgene i Frankrig og USA og senest i Sverige. Derfor var det oplagt at tage fat i emner som fake news og #metoo. Det bunder selvfølgelig i en personlig nysgerrighed om f.eks. begrebet fake news, for vi aner i dag jo ikke, hvornår noget er fake news, om det er sandt, eller om det er en del af en propagandamaskine. Det ville være interessant at finde ud af, hvor meget det fylder herhjemme, fortæller Thomas Hovaldt.

Det er hans kun anden bog. Han arbejder til daglig deltid som folkeskolelærer og deltid som konsulent i organisationen Musik og Ungdom. I sin fritid arrangerer han koncerter, blandt andet med emsemblet »Ensemble Hovaldt«, som består af nogle af de bedste messingmusikere fra ind- og udland, og han står også bag den store julekoncert i Præstevang Kirke til støtte for Mødrehjælpen.

- Fake news er ikke noget nyt, men det foregår i et helt andet tempo i dag end tidligere. Gud og hvermand kan jo starte noget på nettet i dag, siger Thomas Hovaldt.

En øjenåbner

Bogen består af 12 samtaler med udvalgte danskere. De 12 er Ritt Bjerregaard, professor og forsker Philippe Bonnet, fremtidsforsker Mette Sillesen, kulturminister Mette Bock, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, marketer inden for sociale medier Lars Silberbauer, Marianne Jelved, erhvervsretoriker Mette Højen, viceborgmester i Sønderborg kommune for Slesvigsk Parti Stephan Kleinschmidt, borgmester i Holbæk kommune Christina Krzyrosiak Hansen, forfatter Leonora Christina Skov og journalist Johannes Langkilde. Interviewene har er blevet lavet i februar til maj i år, og bogen udkom i sidste måned.

- Det har været super spændende. Det har været en øjenåbner, hvor meget ens digitale færden præger det, man får tilbage. Det er virkelig et spejl. Nettets algoritmer gør, at hvis man søger på noget, så får man de tilbud igen, og hvis du liker eller kommenterer noget på Facebook, så ser du deres opslag igen, mens alt det andet bare forsvinder. Der er et ekkorum, hvor man kun er i kontakt med de mennesker, der har samme holdninger som en selv. Spørgsmålet er, om det er skadeligt for den klassiske demokratiopfattelse? Kommer vi til at mangle holdninger eller synspunkter, der er anderledes? I en almindelig samtale kan man vælge, at man ikke vil lytte på andre, men her får man ikke engang valget. Man kan aktivt vælge at isolere sig holdningsmæssigt, men her bliver man bare isoleret uden at man opdager det, siger Thomas Hovaldt.

Skal blive bedre sælgere

Han mener desuden, at vi som forbrugere sælger os selv for billigt til blandt andre Facebook og Google.

- Vi er nok for dårlige til at sælge os selv som forbrugere. Hvis jeg skal bombarderes med reklamer og tilbud på for eksempel Facebook, så vil jeg have noget for det. Nedslag i prisen for eksempel. Der er vi stadig utroligt naive og uprøvede, siger Thomas Hovaldt.

Faren ved afhængighed

Derudover er der en en helt anden udfordring ved det øgede forbrug af computere og sociale medier.

- En digital afhængighed blandt børn og teenagere kan være på bekostning af venner og kontaktflade i det virkelige liv. Mange har digitale venner, men der er mange, der kan udgive sig for at være nogen, som de ikke er. De kan tegne et billede af sig selv, der er meget smukkere end i virkeligheden, og der kan forårsage mindreværd, præstationsangst og stress blandt børn og unge. Det er bekymrende, siger Thomas Hovaldt.

»Opbrud - 12 udbrud« kan købes eller bestilles i boghandler landet over.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk