19. oktober 2021
Hans Brask stod som Danmarks ambassadør i Litauen for det praktiske i forbindelse med Kronprinsesse Marys besøg i landet for nyligt. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Hans Brask stod som Danmarks ambassadør i Litauen for det praktiske i forbindelse med Kronprinsesse Marys besøg i landet for nyligt. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Når man er diplomat og rejser rundt i alle mulige lande, så er det et privilegie at kunne komme tilbage til sin barndomsby og sit barndomshjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

- Når man er diplomat og rejser rundt i alle mulige lande, så er det et privilegie at kunne komme tilbage til sin barndomsby og sit barndomshjem

Hans Brask fra Hillerød er en af hovedpersonerne i Danmarks største udenrigspolitiske succes. For tiden er han midt i et område, hvor det diplomatiske samarbejde er blevet intensiveret de seneste år.

Hillerød - 12. oktober 2021 kl. 19:04
Af Af Per Skovkjær Sand

To F-16-fly fløj forbi præsidentpaladsets balkon, hvor Kronprinsesse Mary stod sammen med Litauens præsident og Danmarks ambassadør i landet, Hans Brask, under kronprinsessens besøg i Litauen for et par uger siden. De er et eksempel på, at EU's og Natos forhold til naboerne mod øst er blevet mere anspændt.

Danmark har lidt over 60 personer udstationeret i Siauliai lidt nord for Litauens hovedstad Vilnius, og vi har ansvar for at patruljere luftrummet i de baltiske lande. Det sker efter at Rusland besatte Krim og konflikten i Ukraine. Vores samarbejde med litauerne har fået "stor energi", forklarer Hans Brask, der voksede op i Hillerød.

- Konflikten med vores russiske nabo er jo blevet tilspidset. Det er ikke bare, at vi skal patruljere luftrummet, og at russerne har krænket vores luftrum. Det er også et spørgsmål om, som vi har set i mange lande rundt omkring i verden, at der bliver gjort forsøg på at udbrede misinformation fra russisk side, hvor bestræbelserne er at destabilisere de baltiske lande, siger Hans Brask.

Destabiliseringen ser man på mange måde. Ikke kun ved at udbrede misinformation.

- Nu ser vi det aktuelt fra Belarus, hvor de altså har instrumentaliseret de flygtninge- og migrant-strømme, man ser rundt omkring, via Minsk og ud til grænsen til Litauen. Man kan simpelthen se, at de står ovre på den anden side og skubber dem over grænsen, siger Hans Brask.

- Der er rigtig mange eksempler på, at vi har nogle naboer, som ikke altid vil os det bedste, og i de situationer er det vigtigt at stå lidt mere sammen, siger han.

Litauen er kommet i stærkt fokus på det seneste netop på grund af flygtninge og migranter, som kommer ind i EU fra Belarus over grænsen til Litauen. Og her kommer det Danmark til gode, at vi har gode relationer i de baltiske lande. Danmarks politik over for de baltisk lande er anerkendt som en af de største udenrigspolitiske succeser, og Hans Brask har spillet en vigtig rolle som ambassadør i Letland i fire år og nu to år i Litauen. Tidligere har han arbejdet som rådgiver for den estiske europaminister, hvor han hjalp i forhandlingerne med EU op til landets optagelse i EU.

Tryg barndomsby

Hans Brask boede de første 20 år af sit liv i Hillerød, hvor han kom til verden på Møllebakken, en sidevej til Jespersvej. Senere flyttede familien to gange, og det sidste sted han nåede at bo i Hillerød på var på Elmegårdsalle, hvor hans bror i dag bor. Han gik på Byskolen.

- Jeg synes, det var en enormt tryg barndomsby. Der er grønt med Gribskov lige ovre på den anden side af togbanen, fodbold nede på den lokale mark og sådan noget, og på den måde synes jeg, det var en rigtig god by at vokse op i. Jeg gik til volleyball og fodbold og bordtennis. Imens jeg var dreng kom svømmehallen i Hillerød. Så jeg husker alle de gode tilbud, og der er en fantastisk natur omkring Hillerød, som også har gjort et stort indtryk på mig, siger Hans Brask.

På grund af, at hans bror har overtaget barndomshjemmet på Elmegårdsalle kommer Hans Brask stadig tit i Hillerød. Han var har i den forgangne weekend til familiefest.

- Når man er diplomat og rejser rundt i alle mulige lande, så er det også et privilegie synes jeg, at kunne komme tilbage til sin barndomsby og sit barndomshjem, det er noget jeg sætter stor pris på, siger Hans Brask.

To genfødte nationer

En anden festlig lejlighed fandt sted for et par uger siden, da Hans Brask og ambassaden i Litauen stod for alt det praktiske, da Kronprinsesse Mary var på besøg i Litauen for at markere, at Danmark og Litauen har haft diplomatiske forbindelser i 100 år, siden Danmark anerkendte Litauen i 1921, efter at landet havde løsrevet sig fra Rusland i 1918.Kronprinsessen mødtes med præsidenten og hans kone og mange andre.

- Det var en lang perlerække af personer. De havde rullet det hele ud, siger Hans Brask.

Fra dansk side blev der også bidraget til festen. Ud over de to F-16-fly, som fløj forbi præsidentpaladsets balkon, så har Statens museum for kunst sammen med den litauiske modpart arrangeret en udstilling om de danske guldaldermalerier. Det kom i stand i samarbejde med det danske kulturinstitut i Riga.

Udstillingen hedder "Awakening of Nations", genfødsel af nationer, og refererer til, at Litauen, der har været en stor nation med landbesiddelser helt til Sortehavet i Middelalderen, blev genfødt efter Første Verdenskrig. På samme måde afspejler guldaldermalerierne en tid i 1800-tallet, hvor Danmark havde tabt krige og skulle genfinde sin identitet som nation.

Den danske ambassade i Litauen har fået udgivet en bog med historier over 100 år. 17 forfattere har bidraget med forskellige sider af forholdet mellem Danmark og Litauen.

Bogen hedder "From Neighbors to Allies", fra naboer til allierede, og blev præsenteret af kronprinsessen, da hun holdt tale på Vilnius universitet.

- Vi var to små lande, som var naboer i Østersøregionen og kæmpede for at konsolliere vores uafhængighed og selvstændighed, og begge lande er naboer til store riger og magter, og det prægede vores forhold der efter Første Verdenskrig, og der var vi måske mere naboer, forklarer Hans Brask.

Siden blev Litauen en del af Sovjetunionen, men igen selvstændigt.

- I 1991 hvor vi genetablerede de diplomatiske relationer efter Sovjetunionens fald , udviklede vi os hurtig fra at være naboer til at være alliere. Vi hjalp balterne og ikke mindst Litauen med at forberede sig til medlemskab af EU og Nato, og Danmark gjorde en kæmpestor indsats i den forbindelse, og det har balterne ikke glemt, siger Hans Brask.

Inden for EU har Danmark og de nordiske EU-medlemmer og de baltiske landes EU-medlemmer en meget tæt koordinering af positioner og holdninger.

- Man mødes inden rådsmøder i Bruxelles, og man forsøger at tilnærme sig hinanden, fordi med et EU på 27 lande, så er det vigtigt at man koordinerer for at kunne gøre sin indflydelse gældende, og heldigvis er vi meget ligesindede. Når man er små og ligesindede lande, så er det tit man samler kræfterne for at kunne påvirke dagsordenen i EU, siger Hans Brask.

Den ny-udgivede bog viser et forløb over 100 år, hvor Danmark og Litauen går fra at være regionale naboer til at være regionale allierede, hvor vi arbejder meget tæt sammen om det militære, forsvar og sikkerhedspolitik.

Bogen kan læses online her: Denmark and Lithuania through 100 years of bilateral relations - From Neighbours to Allies by DanishEmbassyVilnius - issuu

Voldsomme billeder

Det sikkerhedspolitiske er som nævnt i stærkt fokus for tiden, efter at Belarus (tidligere kaldet Hviderusland) oplevede, at et valg blev kuppet sidste år.

- Det der var så frygteligt at se var, at der var et præsidentvalg, som blev stjålet af Lukasjenko (Aleksandr Lukasjenko, red.) og efterfølgende en forfærdelig forfølgelse af alle der ønsker forandring, siger Hans Brask.

Belarus er naboland til Litauen. Der er 30 kilometer fra hovedstaden i Litauen, Vilnius, til grænsen til Belarus, og der er 100 kilometer fra Vilnius til hovedstaden i Belarus, Minsk.

- Meget brutalt er befolkningen blevet slået ned, og det er klart, at det påvirker, når Minsk kun ligger små 100 kilometer fra Vilnius, og man kan se og følge det, så er det voldsomme billeder, der kommer ud derfra, siger Hans Brask.

Litauerne havde håbet, at belarusserne kunne opleve den samme orientering mod frihed og demokrati og menneskerettigheder, som de selv har været ud for de seneste 30 år.

- De har ikke glemt den hjælp, som de selv modtog, og nu vil de gerne støtte de samme demokrati-kræfter, der findes i Belarus, men det har de så ikke fået lov til, hverken af Lukasjenko eller af andre i regionen, siger Hans Brask.

Dansk demokrati-hjælp

Danmark har vedtaget et nyt demokratiprogram, Den ny demokratifond, med midler til, at vi kan skabe kontakter og relationer til de personer, der ønsker at fremme demokrati og menneskerettigheder og frie medier.

- De har jo så forsøgt at gennemføre projekter i Belarus. Men også at opsamle information om de overgreb, der bliver gennemført fra styrets side over for belarusserne. Det er den danske organisation Dignity, der står for det. Ideen er at når man har information og indblik, så vil man en skønne dag kunne anlægge sag mod dem, der har foretaget og stået for overgrebene, siger Hans Brask.

Den belarussiske opposition holder til i Vilnius i Litauen. Her er lederen Svetlana Tikhanovskaja, og hun har fået opholdstilladelse i Litauen. Der sidder også dele af oppositionen i Warszawa i Polen.

- Litauen har også givet humanitær opholdstilladelse til mange af de personer, der er flygtet fra Lukasjenko. Og det er ikke kun unge demonstranter, men der kommer også i stigende grad virksomheder, som ikke ser nogen fremtid i Belarus, så der er kommet mange it-specialister til Litauen, siger Hans Brask.

Den belarussiske opposition har et råd, hvor Tikhanovskaja sidder som chef. Rådet forsøger at skabe sammenhæng i modstanden, men også at koordinere indsatsen og komme med politiske indspil til det internationale samfund til, hvad man skal gøre, og hvordan man skal reagere i forhold til Belarus.

Et konsortie af danske NGO'er har ansvaret for det danske demokratiprogram i Belarus.

- De kommer ofte til Litauen, og vi forsøger at hjælpe dem til at få skabt kontakt til litauiske organisationer og få mulighed for at være mere aktive inde i Belarus, siger Hans Brask.

Derudeover er det ambassaden i Moskva, der rent diplomatisk er ansvarlig for relationerne til Belarus.

Legitimt at beskytte sig

I forhold til Belarus er de systematiserede flygtninge- og migrantstrømme fra landet til Litauen så højt på den politiske dagsorden for tiden, at udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i forrige uge var på besøg i Litauen for at mødes med sin litauiske kollega og besøge grænseregionen.

- Fra dansk side har vi understreget, at vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe Litauen i den situation, hvor Belarus lægger pres på Litauen, siger Hans Brask.

En del af hjælpen er den meget omstridte concertina-pigtråd, som er barberbladsagtig og har fået kritik for at volde stor skade. Hans Brask understreger, at han er embedsmand og følger, hvad regeringen siger, og at han ikke har nogen personlige synspunkter i forhold til, at Danmark har sendt concertina-pigtråd til Litauen.

- Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan sige, andet end det Tesfaye sagde, da han var her, at vi er rede til at hjælpe med at beskytte grænsen. Når der står nogle belarussiske soldater og grænseværn og simpelthen skubber dem over, så er det jo ikke almindelige flygtningestrømme. Det er et forsøg på at destabilisere et naboland. Så bliver man nødt til at tage særlige midler i brug, siger Hans Brask.

- Det er legitimt, at et land beskytter sig mod et fjendtligt indstillet naboland, siger han.

Danmark har besluttet at hjælpe Litauen ikke kun med concertina-pigtråd, men også med beboelsescontainere, så flygtningene har et sted at bo.

- Så vi har leveret forskellige typer af humanitær bistand, siger Hans Brask.

Rejser du til udlandet i år?