25. januar 2021
"Med Royal Stage har vi i Hillerød kommune fået et sted hvor sporten, kulturen og erhvervslivet har mulighed for at mødes," siger Hanne Kirkegaard Olesen, der er formand for udvalget for Idræt og Sundhed i Hillerød Kommune.
"Med Royal Stage har vi i Hillerød kommune fået et sted hvor sporten, kulturen og erhvervslivet har mulighed for at mødes," siger Hanne Kirkegaard Olesen, der er formand for udvalget for Idræt og Sundhed i Hillerød Kommune.
Foto: Jan F. Stephan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Voxpop: Hvilken betydning får Royal Stage for Hillerød?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voxpop: Hvilken betydning får Royal Stage for Hillerød?

Hvilken betydning forventer politikerne i Hillerød, at Royal Stage får for byen?

Hillerød Posten - 29. januar 2020 kl. 10:00
Af Helene Holm Stolle

Hillerøds nye arena, Royal Stage, har slået dørene op. Men hvilken betydning vil den få for byen?

Vi har spurgt en række byrådspolitikere, der her kommer med deres bud på, hvad Royal Stage vil bringe med sig for Hillerød.

Hanne Kirkegaard Olesen (V), formand for udvalget for Idræt og Sundhed:

"Hillerød har fået et nyt samlingspunkt. Med Royal Stage har vi i Hillerød kommune fået et sted hvor sporten, kulturen og erhvervslivet har mulighed for at mødes. Det giver så meget mening, at vi med Royal Stage har skabt et sted, der giver mulighed for at udvikle samarbejder på tværs, således at spændende partnerskaber kan opstå – det får vi med vores nye ’hus’, og fremover vil der helt sikkert opstå nye og spændende synergier, bare fordi man er tæt på hinanden," siger Hanne Kirkegaard Olesen.

Christina Thorholm (B), formand for udvalget for Omsorg og Livskraft:

"Royal Stage bliver et centrum for store idræts- og kulturelle oplevelser for hele Nordsjælland. Det bliver et mødested, hvor vi kan dele oplevelser, vi ellers ikke ville kunne få til Nordsjælland. Jeg glæder mig over det centrum, vi har fået i Hillerød - til glæde for hele Nordsjælland. Vi kan komme til store idrætskampe, som kan tv transmitteres og koncerter med et stort publikum -oplevelser vi ellers har måtte tage til København for at få glæde af," siger hun.

Louise Colding Sørensen (A), formand for udvalget for Kultur og Fritid:

"Royal Stage bliver til stor glæde for Hillerød. Den vil give fantastiske rammer for helt anderledes arrangementer, end vi før har haft, både sportslige og kulturelle. Royal Stage kommer til at være med til, at cementere Hillerød som Nordsjællands centrum. Den vil nok spare oplevelseshungrende Nordsjællændere for en del ture til København. Den vil klæde vores by og kommune og jeg glæder mig til mange gode oplevelser under det tag," siger Louise Colding Sørensen.

Tue Tortzen (Ø):

"Jeg tror, at Royal Stage vil trække flere arrangementer til Hillerød, både sportslige, kulturelle og møder som f.eks kongresser og landsmøder i forskellige organisationer. Det giver mulighed for oplevelser, men også omsætning og arbejdspladser," siger Tue Tortzen.

arrow Læs også: Charlotte lukker sin butik - kan ikke få det til at løbe rundt
arrow Ny kunstnersammenslutning har slået dørene op
20. januar 2020 kl. 14:54 Opdateret: kl. 14:54
arrow Ingen gadeteaterfestival i år: Hofnar holder pause
20. januar 2020 kl. 11:22 Opdateret: kl. 11:22
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?