
Brug af ukrudtsbrænder nær træværk gav røg på Kanavej i Hillerød
Både politi og brandvæsen måtte søndag klokken 17.24 rykke ud til et hus på Kanavej i det østlige Hillerød, hvor de fik en anmeldelse om røgudvikling.
Det viste sig, at der var opstået kraftig varme og røg, fordi husets beboer, en 53-årig kvinde, havde brugt en ukrudtsbrænder i nærheden af noget træbeklædning på huset, skriver politiet i døgnrapporten.
Brandvæsnet fik hurtigt hældt vand på, så det ikke udviklede sig til en brand.
Kvinden blev efterfølgende sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Mdt
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her