8. juli 2020
"De må jo melde klart ud, om de vil anmelde mig eller ej. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, de har gang i," siger Rasmus Visby. Arkivfoto: Martin Warming
"De må jo melde klart ud, om de vil anmelde mig eller ej. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, de har gang i," siger Rasmus Visby. Arkivfoto: Martin Warming
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Total forvirring om mulig politianmeldelse af Rasmus Visby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Total forvirring om mulig politianmeldelse af Rasmus Visby

Hillerød Forsyning har endnu ikke meldt Rasmus Visby til politiet og Datatilsynet - og nu er det slet ikke sikkert, at der kommer en anmeldelse alligevel

Hillerød Posten - 13. februar 2020 kl. 17:00
Af Martin Warming
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hillerød Forsyning kan tilsyneladende ikke helt finde ud af, om det kommunalt ejet forsyningsselskab vil politianmelde hillerødborgeren Rasmus Visby eller ej.

arrow Læs også: Heldig kartoffel: Hillerødborger vandt en million kroner

Hillerød Forsyning mener, at Rasmus Visby - uden samtykke - har afspillet og videregivet telefonsamtaler, som han uden tilladelse har optaget i forbindelse med telefonsamtaler med nogle af Hillerød Forsynings medarbejdere.

Og det mener Hillerød Forsyning altså er ulovligt.

Den 22. januar sendte Peter Maltha Larsen, der er affaldsdirektør i Hillerød Forsyning, en mail til Rasmus Visby, hvor der stod, at Rasmus Visby allerede var blevet meldt til både politiet og Datatilsynet.

Den 28. januar sagde Peter Maltha Larsen til Hillerød Posten, at Rasmus Visby ikke var blevet anmeldt endnu, men at det ville ske på et senere tidspunkt.

Ved ikke, hvor det ender

Men nu viser det sig, at det slet ikke er sikkert, at Rasmus Visby bliver anmeldt til hverken politiet eller Datatilsynet.

Hillerød Forsyning har nemlig ikke truffet en endelig beslutning endnu.

Det bekræfter Klaus Markussen (V), der er viceborgmester og formand for Hillerød Forsyning, over for Hillerød Posten.

"Jeg ved ikke, hvor det ender. Jeg tror, at de fleste vil have forståelse for, at det ikke er noget, man bare gør. Forarbejdet skal være lavet grundigt, og det skal undersøges til bunds, om der er grundlag for en anmeldelse. Og det er det arbejde, der er i gang i øjeblikket," siger Klaus Markussen til Hillerød Posten.

Men burde I så ikke have ventet med at melde noget som helst ud om en mulig anmeldelse af Rasmus Visby?

"Jeg kan godt se nuancerne i det, du siger, og vi burde nok have meldt mere præcist ud. Men den præcise melding er altså, at vi skal være helt sikre på, at vi har et solidt juridisk fundament at stå på, før vi melder nogen til politiet og Datatilsynet. Nu er der en undersøgelse i gang, og den skal vise, om der er grundlag for en anmeldelse eller ej," siger Klaus Markussen.

Vil ikke sige noget

Hillerød Posten har forsøgt at få en kommentar fra affaldsdirektør Peter Maltha Larsen fra Hillerød Forsyning, men han skriver i en mail til Hillerød Posten, at han ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Vi ville ellers godt have spurgt ham om, hvorfor han den 22. januar skrev til Rasmus Visby, at Hillerød Forsyning allerede havde meldt ham til både politiet og Datatilsynet, når det altså ikke var tilfældet.

Indtil videre må Rasmus Visby væbne sig med tålmodighed og afvente udfaldet af den omtalte undersøgelse, før han finder ud af, om han bliver meldt til politiet og Datatilsynet eller ej.

"Jeg er dybt forundret, og jeg forstår det simpelthen ikke. De må jo melde klart ud, om de vil anmelde mig eller ej. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, de har gang i. Enten mener de, at jeg har gjort noget galt, og så må de melde mig, ellers også mener de, at der ikke er noget at komme efter, og så må de melde det ud til medierne - præcis som da de meldte ud, at de ville anmelde mig," siger Rasmus Visby til Hillerød Posten.

Rasmus Visby skriver i øvrigt på sin Facebook-profil, at han vil indklage Hillerød Forsyning til Folketingets Ombudsmand, fordi selskabet uden hjemmel i loven, som han formulerer det, har nægtet ham aktindsigt i en række sager og dokumenter.

Rasmus Visby:
Rasmus Visby har over en længere periode søgt om aktindsigt i en række sager i Hillerød Forsyning. Det var blandt andet ham, der 'afslørede' lønningerne i ledelsen hos Hillerød Forsyning. Han lagde efterfølgende lønoplysningerne ud på sin Facebook-profil, og mange hillerødborgere gav udtryk for, at de syntes, at lønningerne var meget høje. Hele sagen medførte efterfølgende en decideret shitstorm mod Hillerød forsyning.
arrow Multipark af skibscontainere vil sætte Hillerød på landkortet
14. februar 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 12:17
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?