3. juni 2020
Region Hovedstaden er nu klar til at teste 2.500 personer om dagen for corona. Arkivfoto
Region Hovedstaden er nu klar til at teste 2.500 personer om dagen for corona. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Region Hovedstaden klar til at teste 2.500 om dagen for corona-smitte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Region Hovedstaden klar til at teste 2.500 om dagen for corona-smitte

Regionen kan teste 2.500 personer om dagen de næste to uger

Opdateret 27. marts 2020 kl. 08:05
Hillerød Posten - 27. marts 2020 kl. 07:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Region Hovedstaden er nu klar til at teste både patienter og personale for corona i langt højere grad end før.

arrow Læs også: Genbrugsstationen åbner igen i morgen

Og det har hele tiden været ønsket at teste langt flere, fortæller regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Vi kan nu se på vores beholdning, at vi har test nok til at tilbyde 2.500 om dagen i cirka to uger frem. Samtidig ser vi nu mere positivt på forsyning af tests fremadrettet, blandt andet fordi vi har et godt samarbejde med universiteterne og private. Derfor kan vi nu teste langt flere end hidtil," siger Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.

Også patienter, der ikke er indlagt, kan blive testet. Det er muligt, hvis man har symptomer, og ens egen læge vurderer at der er mistanke om coronavirus.

"Det er enorm ubehageligt at gå rundt derhjemme uden at vide, om man er smittet og potentielt udgør en smitterisiko for sine omgivelser. Særligt hvis man har udsatte og ældre i sin nære omgangskreds. Vi kan nu skabe tryghed hos mange af dem, som er gået rundt med uvished i flere uger. Er uheldet ude og testen er positiv, så ved man også, at man skal tage helt særlige forholdsregler. Selvom det ikke er sjovt, så er det bedre end at gå rundt i uvished," siger Sophie Hæstorp Andersen, der også er glad for, at regionen nu kan teste langt flere medarbejdere.

"Vi oplever en enorm opbakning fra sundhedspersonalet. De vil alle samme hjælpe alt det, de kan. For dem er det selvfølgelig ekstra frustrerende, hvis man er sendt hjem med en forkølelse, og ikke må komme på arbejde, fordi de måske kan have coronavirus. Nu kan vi teste dem, og hvis det så bare en forkølelse, så kan de få vished og komme hurtigere tilbage på arbejde og hjælpe kollegaer og patienter igennem en hård tid." siger hun i pressemeddelelsen.

mw

arrow Slut med hjemmefødsler under corona-krisen
27. marts 2020 kl. 10:45 Opdateret: kl. 10:45
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?