8. august 2020
Hillerød Forsyning skal i 2025 producere varme uden brug af fossile brændstoffer, og den målsætning bidrager dampværket betragteligt til ifølge energidirektør Anders B. Møller-Hansen. Arkivfoto: Allan Nørregaard
Hillerød Forsyning skal i 2025 producere varme uden brug af fossile brændstoffer, og den målsætning bidrager dampværket betragteligt til ifølge energidirektør Anders B. Møller-Hansen. Arkivfoto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt dampværk i udbud: Skal levere til store medico-virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt dampværk i udbud: Skal levere til store medico-virksomheder

Dampværket vil bringe Hillerød Forsyning tættere på en CO-neutral fjernvarmeproduktion

Hillerød Posten - 15. juli 2020 kl. 06:00
Af Anna Hjortsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ambitionen, at der i begyndelsen af 2023 skal stå et færdigbygget dampværk ved siden af kraftvarmeværket på Krakasvej, lyder det fra Hillerød Forsyning, der i denne uge har sendt entreprisen i udbud.

arrow Læs også: Ny klimastrategi på plads i Hillerød Kommune

Dampværket skal lede procesdamp til produktionen hos Novo Nordisk og Fujifilm, der begge har fabrikker i Hillerød, og samtidig bringe Hillerød Forsyning tættere på målsætningen om en CO2-neutral fjernvarmeproduktion i 2025.

"Det vil både være med til at løfte Hillerød som område, vores virksomheder, Hillerød Forsyning og den grønne omstilling," siger energidirektør hos Hillerød Forsyning Anders B. Møller-Hansen.

"Vi håber, vi får de rigtige priser hjem, så vi kan realisere det," siger direktøren, der ikke ønsker at oplyse, hvilken prisklasse byggeiet ligger i, da det kan påvirke udbudsprocessen.

I dag producerer Hillerød Forsyning 65 procent af varmen uden brug af fossile brændstoffer, og selvom energidirektøren ikke på nuværende tidspunkt kan komme med et præcist tal, da det afhænger af produktionsniveau og varmebehov, fortæller han, at dampværket vil betyde en væsentlig procentstigning.

"Det vil øge mængden af ikke-fossil brændsel, der ligger til grund for fjernvarmen, betragteligt," siger han.

Symbiose-samarbejde

Hillerød Kraftvarme A/S, et selskab under Hillerød Forsyning, er bygherre på dampværket, mens søsterselskabet Hillerød Varme A/S, der aftager varmen, og medico-virksomheder, der aftager dampen, finansierer og afdrager på lån og produktionsomkostninger, der er forbundet med dampværket.

Idéen til et fælles dampværk opstod i et symbiose-samarbejde mellem Hillerød Forsyning og de to store virksomheder, der har brug for en hel del damp - som kan blive cirka 150 grader varmt i modsætning til fjernvarme - til produktionsprocessen på fabrikkerne. I dag har de to virksomheder hver deres lokale dampproduktion, der er drevet på naturgas.

Man reducerer altså også CO2-udslippet på selve damp-produktionen ved ikke længere at bruge naturgas. Mindst 20.000 tons CO2 om året ifølge Anders B. Møller-Hansen.

Og det er ved at samle virksomhedernes dampproduktion til ét sted, at den overskydende varme kan bruges som et grønnere supplement til fjernvarmen.

"Man laver et fælles produktionsanlæg, og værket vil derfor kunne køre på et niveau, hvor det en stor del af tiden producerer optimalt. Der bliver trukket forskellige mængder energi i løbet af et døgn, og så er fjernvarmesystemet bufferen, der tager restenergi, forklarer Anders B. Møller-Hansen.

Man kan altså holde et anlæg kørende på det mest effektive niveau ved at deles om det, og værket forbindes med fjernvarmen, så Hillerød Varme A/S kan trække energi ud og enten lagre det eller sende det direkte ud til fjernvarmekunderne.

Når værket er i funktion, vil andre, mindre procesvirksomheder, der ligger i nærheden, eventuelt også kunne få leveret damp fra værket.

arrow Kom med input til Hillerød Forsynings nye ejerstrategi
27. juni 2020 kl. 18:40 Opdateret: kl. 14:42
arrow Haveaffald: Næste år tager lastbilen ikke ukrudt og blade med
30. april 2020 kl. 07:37 Opdateret: kl. 14:59
arrow Nu kan du se køen til genbrugsstationen på live kamera
22. april 2020 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:13
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?